Norwegian

Serbian: Cyrillic

Matthew

5

1Og da han så folket, gikk han op fjellet, og da han hadde satt sig, kom hans disipler til ham.
1А кад Он виде народ, попе се на гору, и седе, и приступише Му ученици Његови.
2Og han oplot sin munn, lærte dem og sa:
2И отворивши уста своја учаше их говорећи:
3Salige er de fattige i ånden; for himlenes rike er deres.
3Благо сиромашнима духом, јер је њихово царство небеско;
4Salige er de som sørger; for de skal trøstes.
4Благо онима који плачу, јер ће се утешити;
5Salige er de saktmodige; for de skal arve jorden.
5Благо кроткима, јер ће наследити земљу;
6Salige er de som hungrer og tørster efter rettferdighet; for de skal mettes.
6Благо гладнима и жеднима правде, јер ће се наситити;
7Salige er de barmhjertige; for de skal finne barmhjertighet.
7Благо милостивима, јер ће бити помиловани;
8Salige er de rene av hjertet; for de skal se Gud.
8Благо онима који су чистог срца, јер ће Бога видети;
9Salige er de fredsommelige; for de skal kalles Guds barn.
9Благо онима који мир граде, јер ће се синови Божји назвати;
10Salige er de som er forfulgt for rettferdighets skyld; for himlenes rike er deres.
10Благо прогнанима правде ради, јер је њихово царство небеско.
11Salige er I når de spotter og forfølger eder og lyver eder allehånde ondt på for min skyld.
11Благо вама ако вас узасрамоте и успрогоне и кажу на вас свакојаке рђаве речи лажући, мене ради.
12Gled og fryd eder! for eders lønn er stor i himmelen; for således forfulgte de profetene før eder.
12Радујте се и веселите се, јер је велика плата ваша на небесима, јер су тако прогонили пророке пре вас.
13I er jordens salt; men når saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke lenger til noget, uten til å kastes ut og tredes ned av menneskene.
13Ви сте со земљи; ако со обљутави, чим ће се осолити? Она већ неће бити низашта, осим да се проспе напоље и да је људи погазе.
14I er verdens lys; en by som ligger på et fjell, kan ikke skjules;
14Ви сте видело свету; не може се град сакрити кад на гори стоји.
15en tender heller ikke et lys og setter det under en skjeppe, men i staken; så skinner det for alle i huset.
15Нити се ужиже свећа и меће под суд него на свећњак, те светли свима који су у кући.
16La således eders lys skinne for menneskene, forat de kan se eders gode gjerninger og prise eders Fader i himmelen!
16Тако да се светли ваше видело пред људима, да виде ваша добра дела, и славе Оца вашег који је на небесима.
17I må ikke tro at jeg er kommet for å opheve loven eller profetene; jeg er ikke kommet for å opheve, men for å opfylle.
17Не мислите да сам ја дошао да покварим закон или пророке: нисам дошао да покварим, него да испуним.
18For sannelig sier jeg eder: Før himmel og jord forgår, skal ikke den minste bokstav eller en eneste tøddel forgå av loven, før det er skjedd alt sammen.
18Јер вам заиста кажем: докле небо и земља стоји, неће нестати ни најмање словце или једна титла из закона док се све не изврши.
19Derfor, den som bryter et eneste av disse minste bud og lærer menneskene således, han skal kalles den minste i himlenes rike; men den som holder dem og lærer andre dem, han skal kalles stor i himlenes rike.
19Ако ко поквари једну од ових најмањих заповести и научи тако људе, најмањи назваће се у царству небеском; а ко изврши и научи, тај ће се велики назвати у царству небеском.
20For jeg sier eder: Dersom eders rettferdighet ikke overgår de skriftlærdes og fariseernes, kommer I ingenlunde inn i himlenes rike.
20Јер вам кажем да ако не буде већа правда ваша него књижевника и фарисеја, нећете ући у царство небеско.
21I har hørt at det er sagt til de gamle: Du skal ikke slå ihjel, men den som slår ihjel, skal være skyldig for dommen.
21Чули сте како је казано старима: Не убиј; јер ко убије, биће крив суду.
22Men jeg sier eder at hver den som blir vred på sin bror uten grunn, skal være skyldig for dommen; men den som sier til sin bror: Raka! skal være skyldig for rådet; men den som sier: Du dåre! skal være skyldig til helvedes ild.
22А ја вам кажем да ће сваки који се гневи на брата свог низашта, бити крив суду; а ако ли ко рече брату свом: Рака! Биће крив скупштини; а ко рече: Будало! Биће крив паклу огњеном.
23Derfor, når du bærer ditt offer frem til alteret, og der kommer i hu at din bror har noget imot dig,
23Зато дакле ако принесеш дар свој к олтару, и онде се опоменеш да брат твој има нешто на те,
24så la ditt offer ligge der foran alteret, og gå først bort og forlik dig med din bror, og kom så og bær ditt offer frem!
24Остави онде дар свој пред олтаром, и иди пре те се помири с братом својим, па онда дођи и принеси дар свој.
25Skynd dig å være føielig mot din motstander så lenge du er med ham på veien, forat ikke motstanderen skal overgi dig til dommeren, og dommeren overgi dig til tjeneren, og du bli kastet i fengsel.
25Мири се са супарником својим брзо, док си на путу с њим, да те супарник не преда судији, а судија да те не преда слузи и у тамницу да те не ставе.
26Sannelig sier jeg dig: Du skal ingenlunde komme ut derfra før du har betalt den siste øre.
26Заиста ти кажем: нећеш изаћи оданде док не даш до последњег динара.
27I har hørt at det er sagt: Du skal ikke drive hor.
27Чули сте како је казано старима: Не чини прељубе.
28Men jeg sier eder at hver den som ser på en kvinne for å begjære henne, har alt drevet hor med henne i sitt hjerte.
28А ја вам кажем да сваки који погледа на жену са жељом, већ је учинио прељубу у срцу свом.
29Om ditt høire øie frister dig, da riv det ut og kast det fra dig! for det er bedre for dig at ett av dine lemmer går tapt enn at hele ditt legeme blir kastet i helvede.
29А ако те око твоје десно саблажњава, ископај га и баци од себе: јер ти је боље да погине један од удова твојих неголи све тело твоје да буде бачено у пакао.
30Og dersom din høire hånd frister dig, da hugg den av og kast den fra dig! for det er bedre for dig at ett av dine lemmer går tapt enn at hele ditt legeme kommer i helvede.
30И ако те десна рука твоја саблажњава, одсеци је и баци од себе: јер ти је боље да погине један од удова твојих неголи све тело твоје да буде бачено у пакао.
31Det er sagt: Den som skiller sig fra sin hustru, skal gi henne skilsmissebrev.
31Тако је казано: Ако ко пусти жену своју, да јој да књигу распусну.
32Men jeg sier eder at hver den som skiller sig fra sin hustru uten for hors skyld, han volder at hun driver hor, og den som gifter sig med en fraskilt kvinne, han driver hor.
32А ја вам кажем да сваки који пусти жену своју, осим за прељубу, наводи је те чини прељубу; и који пуштеницу узме прељубу чини.
33Atter har I hørt at det er sagt til de gamle: Du skal ikke sverge falsk ed, men du skal holde dine eder for Herren.
33Још сте чули како је казано старима: Не куни се криво, а испуни шта си се Господу заклео.
34Men jeg sier eder at I aldeles ikke skal sverge, hverken ved himmelen, for den er Guds trone,
34А ја вам кажем: не куните се никако: ни небом, јер је престо Божји;
35eller ved jorden, for den er hans fotskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges stad.
35Ни земљом, јер је подножје ногама Његовим; ни Јерусалимом, јер је град великог Цара.
36Heller ikke skal du sverge ved ditt hode; for du kan ikke gjøre ett hår hvitt eller sort.
36Ни главом својом не куни се, јер не можеш длаке једне беле или црне учинити.
37Men eders tale skal være ja, ja, nei, nei; det som er mere enn dette, er av det onde.
37Дакле нека буде ваша реч: да - да; не - не; а шта је више од овог, ода зла је.
38I har hørt at det er sagt: Øie for øie, og tann for tann!
38Чули сте да је казано: Око за око, и зуб за зуб.
39Men jeg sier eder at I ikke skal sette eder imot den som er ond mot eder; men om nogen slår dig på ditt høire kinn, da vend også det andre til ham,
39А ја вам кажем да се не браните ода зла, него ако те ко удари по десном твом образу, обрни му и други;
40og om nogen vil føre sak mot dig og ta din kjortel, da la ham også få kappen,
40И који хоће да се суди с тобом и кошуљу твоју да узме, подај му и хаљину.
41og om nogen tvinger dig til å gå en mil, da gå to med ham.
41И ако те потера ко један сат, иди с њиме два.
42Gi den som ber dig, og vend dig ikke bort fra den som vil låne av dig.
42Који иште у тебе, подај му; и који хоће да му узајмиш, не одреци му.
43I har hørt at det er sagt: Du skal elske din næste og hate din fiende.
43Чули сте да је казано: Љуби ближњег свог, и мрзи на непријатеља свог.
44Men jeg sier eder: Elsk eders fiender, velsign dem som forbanner eder, gjør vel imot dem som hater eder, og bed for dem som forfølger eder,
44А ја вам кажем: љубите непријатеље своје, благосиљајте оне који вас куну, чините добро онима који на вас мрзе и молите се Богу за оне који вас гоне;
45forat I kan bli eders himmelske Faders barn; for han lar sin sol gå op over onde og gode, og lar det regne over rettferdige og urettferdige.
45Да будете синови Оца свог који је на небесима; јер Он заповеда свом сунцу, те обасјава и зле и добре, и даје дажд праведнима и неправеднима.
46For om I elsker dem som elsker eder, hvad lønn har I da? Gjør ikke også tolderne det samme?
46Јер ако љубите оне који вас љубе, какву плату имате? Не чине ли то и цариници?
47Og om I hilser bare på eders brødre, hvad stort gjør I da? Gjør ikke også hedningene det samme?
47И ако Бога називате само својој браћи, шта одвише чините? Не чине ли тако и незнабошци?
48Derfor skal I være fullkomne, likesom eders himmelske Fader er fullkommen.
48Будите ви дакле савршени, као што је савршен Отац ваш небески.