¹Er det da nogen trøst i Kristus, er det nogen kjærlighetens husvalelse, er det noget Åndens samfund, er det nogen medfølelse og barmhjertighet,

¹Ако има дакле које поучење у Христу, или ако има која утеха љубави, ако има која заједница духа, ако има које срце жалостиво и милост,

²da gjør min glede fullkommen, så I har det samme sinn, idet I har den samme kjærlighet og med én sjel har det ene sinn,

²Испуните моју радост, да једно мислите, једну љубав имате, једнодушни и једномислени:

³ikke gjør noget av trettesyke eller lyst til tom ære, men i ydmykhet akter hverandre høiere enn eder selv,

³Ништа не чините успркос или за празну славу; него понизношћу чините један другог већег од себе.

⁴og ikke ser hver på sitt eget, men enhver også på andres beste.

⁴Не гледајте сваки за своје, него и за других.

⁵La dette sinn være i eder, som og var i Kristus Jesus,

⁵Јер ово да се мисли међу вама шта је и у Христу Исусу,

⁶han som, da han var i Guds skikkelse, ikke aktet det for et rov å være Gud lik,

⁶Који, ако је и био у обличју Божијем, није се отимао да се упореди с Богом;

⁷men av sig selv gav avkall på det og tok en tjeners skikkelse på sig, idet han kom i menneskers lignelse,

⁷Него је понизио сам себе узевши обличје слуге, поставши као и други људи и на очи нађе се као човек.

⁸og da han i sin ferd var funnet som et menneske, fornedret han sig selv, så han blev lydig inntil døden, ja korsets død.

⁸Понизио сам себе поставши послушан до саме смрти, а смрти крстове.

⁹Derfor har og Gud høit ophøiet ham og gitt ham det navn som er over alt navn,

⁹Зато и Бог Њега повиси, и дарова Му име које је веће од сваког имена.

¹⁰så at i Jesu navn skal hvert kne bøie sig, deres som er i himmelen og på jorden og under jorden,

¹⁰Да се у име Исусово поклони свако колено оних који су на небу и на земљи и под земљом;

¹¹Og hver tunge bekjenne at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.

¹¹И сваки језик да призна да је Господ Исус Христос на славу Бога Оца.

¹²Derfor, mine elskede, likesom I alltid har vært lydige, så arbeid, ikke bare som i mitt nærvær, men nu meget mere i mitt fravær, på eders frelse med frykt og beven;

¹²Тако, љубазни моји, као што ме свагда слушасте, не само кад сам код вас, него и сад много већма кад нисам код вас, градите спасење своје са страхом и дрхтањем.

¹³for Gud er den som virker i eder både å ville og å virke til hans velbehag.

¹³Јер је Бог што чини у вама да хоћете и учините као што Му је угодно.

¹⁴Gjør alt uten knurr og tvil,

¹⁴Све чините без вике и премишљања.

¹⁵forat I kan være ustraffelige og rene, Guds ulastelige barn midt iblandt en vanartet og vrang slekt, iblandt hvilken I viser eder som lys i verden,

¹⁵Да будете прави и цели, деца Божја без мане усред рода неваљалог и поквареног, у коме светлите као видела на свету,

¹⁶idet I holder frem livets ord, til ros for mig på Kristi dag, at jeg ikke har løpet forgjeves eller arbeidet forgjeves.

¹⁶Придржавајући реч живота, на моју хвалу за дан Христов, да ми не буде узалуд трчање и труд.

¹⁷Men om jeg og blir ofret mens jeg gjør altertjeneste og bærer eders tro frem som offer, så gleder jeg mig, og gleder mig sammen med eder alle;

¹⁷Но ако и жртвован будем на жртву и службу вере ваше, радујем се, и радујем се с вама свима.

¹⁸i like måte gled også I eder, og gled eder sammen med mig!

¹⁸Тако и ви радујте се и будите са мном радосни.

¹⁹Jeg har det håp i den Herre Jesus at jeg snart kan sende Timoteus til eder, forat også jeg kan bli ved godt mot, når jeg får vite hvorledes det er med eder.

¹⁹А надам се у Господа Исуса да ћу скоро послати к вама Тимотија, да се и ја развеселим разабравши како сте ви.

²⁰For jeg har ingen likesinnet, som opriktig kan ha omsorg for eder;

²⁰Јер ниједног немам једнаке мисли са собом који се управо брине за вас.

²¹for de søker alle sitt eget, ikke det som hører Kristus Jesus til;

²¹Јер сви траже шта је њихово, а не шта је Христа Исуса.

²²men hans prøvede troskap kjenner I, at likesom en sønn tjener sin far, således har han tjent med mig for evangeliet.

²²А његово поштење познајете, јер као дете оцу са мном је послужио у јеванђељу.

²³Ham håper jeg altså å sende straks jeg ser utgangen på min sak.

²³Њега, дакле, надам се да ћу послати одмах како разберем шта је за мене.

²⁴Men jeg har den tillit i Herren at jeg og selv skal komme snart.

²⁴А надам се у Господу да ћу и сам скоро доћи к вама.

²⁵Og Epafroditus, min bror og medarbeider og medstrider og eders utsending og tjener til å råde bot på min trang, har jeg funnet det nødvendig å sende til eder,

²⁵Али нађох за потребно да пошаљем к вама брата Епафродита, свог помагача и другара у војевању, а вашег посланика и слугу моје потребе;

²⁶da han lengtes efter eder alle og var urolig i hu fordi I hadde hørt at han var blitt syk.

²⁶Јер жељаше од срца вас све да види, и жаљаше што сте чули да је боловао.

²⁷For han blev virkelig syk, døden nær; men Gud miskunnet sig over ham, dog ikke bare over ham, men også over mig forat jeg ikke skulde ha sorg på sorg.

²⁷Јер беше болестан до смрти; но Бог помилова га, не само њега него и мене, да ми не дође жалост на жалост.

²⁸Derfor sender jeg ham dess snarere, forat I kan glede eder ved å se ham igjen, og jeg være mere fri for sorg.

²⁸Зато га послах скорије, да се обрадујете кад га опет видите, и мени да олакша мало.

²⁹Ta derfor imot ham i Herren med all glede, og hold slike i ære;

²⁹Примите га, дакле, у Господу са сваком радости, и такве поштујте;

³⁰for det var for Kristi gjernings skyld han kom døden nær, da han våget sitt liv for å utfylle savnet av eder i tjenesten mot mig.

³⁰Јер за дело Христово дође до саме смрти, не маривши за свој живот да накнади у служби мојој што вас немам.