1Pris Herren, påkall hans navn, kunngjør blandt folkene hans store gjerninger!
1Хвалите Господа; гласите име Његово; јављајте по народима дела Његова.
2Syng for ham, lovsyng ham, grund på alle hans undergjerninger!
2Певајте Му и славите Га; казујте сва чудеса Његова.
3Ros eder av hans hellige navn! Deres hjerte glede sig som søker Herren!
3Хвалите се светим именом Његовим; нек се весели срце оних који траже Господа.
4Spør efter Herren og hans makt, søk hans åsyn all tid!
4Тражите Господа и силу Његову, тражите лице Његово без престанка.
5Kom i hu hans undergjerninger som han har gjort, hans undere og hans munns dommer,
5Памтите чудеса Његова која је учинио, знаке Његове и судове уста Његових.
6I, hans tjener Abrahams avkom, Jakobs barn, hans utvalgte!
6Семе Аврамово слуге су Његове, синови Јаковљеви изабрани Његови.
7Han er Herren vår Gud, hans dommer er over all jorden.
7Он је Господ Бог наш, по свој су земљи судови Његови.
8Han kommer evindelig sin pakt i hu, det ord han fastsatte for tusen slekter,
8Памти увек завет свој, реч, коју је дао на хиљаду колена.
9den pakt han gjorde med Abraham, og sin ed til Isak;
9Шта је заветовао Авраму, и за шта се клео Исаку.
10og han stadfestet den som en rett for Jakob, som en evig pakt for Israel,
10То је поставио Јакову за закон, и Израиљу за завет вечни,
11idet han sa: Dig vil jeg gi Kana'ans land til arvelodd.
11Говорећи: Теби ћу дати земљу хананску у наследни део.
12Da de var en liten flokk, få og fremmede der,
12Тада их још беше мало на број, беше их мало, и беху дошљаци.
13og vandret fra folk til folk, fra et rike til et annet folk,
13Иђаху од народа до народа, из једног царства к другом племену.
14tillot han ikke noget menneske å gjøre vold imot dem, og han straffet konger for deres skyld:
14Не даде никоме да им науди, и караше за њих цареве:
15Rør ikke ved mine salvede, og gjør ikke mine profeter noget ondt!
15"Не дирајте у помазанике моје, и пророцима мојим не чините зла."
16Og han kalte hunger inn over landet, han brøt sønder hver støtte av brød*. / {* JES 3, 1.}
16И пусти глад на ону земљу; и потре сав хлеб што је за храну.
17Han sendte en mann foran dem, til træl blev Josef solgt.
17Посла пред њима човека; у робље продан би Јосиф.
18De plaget hans føtter med lenker, hans sjel kom i jern*, / {* d.e. hans lenker voldte hans sjel bitter smerte.}
18Оковима стегоше ноге његове, гвожђе тишташе душу његову,
19inntil den tid da hans ord slo til, da Herrens ord viste hans uskyld.
19Док се стече реч његова, и реч Господња прослави га.
20Da sendte kongen bud og lot ham løs, herskeren over folkeslag gav ham fri.
20Посла цар и одреши га; господар над народима, и пусти га.
21Han satte ham til herre over sitt hus og til hersker over alt sitt gods,
21Постави га господарем над домом својим, и заповедником над свим што имаше.
22forat han skulde binde hans fyrster efter sin vilje og lære hans eldste visdom.
22Да влада над кнезовима његовим по својој вољи, и старешине његове уразумљује.
23Så kom Israel til Egypten, og Jakob bodde som fremmed i Kams land.
23Тада дође Израиљ у Мисир, и Јаков се пресели у земљу Хамову.
24Og han* gjorde sitt folk såre fruktbart og gjorde det sterkere enn dets motstandere. / {* Gud.}
24И намножи Бог народ свој и учини га јачег од непријатеља његових.
25Han vendte deres hjerte til å hate hans folk, til å gå frem med svik mot hans tjenere.
25Преврну се срце њихово те омрзнуше на народ Његов, и чинише лукавство слугама Његовим.
26Han sendte Moses, sin tjener, Aron som han hadde utvalgt.
26Посла Мојсија, слугу свог, Арона изабраника свог.
27De gjorde hans tegn iblandt dem og undere i Kams land.
27Показаше међу њима чудотворну силу Његову и знаке Његове у земљи Хамовој.
28Han sendte mørke og gjorde det mørkt, og de var ikke gjenstridige mot hans ord.
28Пусти мрак и замрачи, и не противише се речи Његовој.
29Han gjorde deres vann til blod, og han drepte deres fisker.
29Претвори воду њихову у крв, и помори рибу њихову.
30Deres land vrimlet av frosk, endog i deres kongers saler.
30Провре земља њихова жабама, и клети царева њихових.
31Han talte, og det kom fluesvermer, mygg innen hele deres landemerke.
31Рече, и дођоше бубине, уши по свим крајевима њиховим.
32Han gav dem hagl for regn, luende ild i deres land,
32Место дажда посла на њих град, живи огањ на земљу њихову.
33og han slo ned deres vintrær og deres fikentrær, og brøt sønder trærne innen deres landemerke.
33И поби чокоте њихове и смокве њихове, и потре дрвета у крајевима њиховим.
34Han talte, og det kom gresshopper og gnagere* uten tall, / {* d.e. gresshopper.}
34Рече, и дођоше скакавци и гусенице небројене;
35og de åt op hver urt i deres land, og de åt op frukten på deres mark.
35И изједоше сву траву по земљи њиховој, и поједоше род у пољу њихову.
36Og han slo alt førstefødt i deres land, førstegrøden av all deres kraft.
36И поби све првенце у земљи њиховој, првине сваког труда њиховог.
37Og han førte dem ut med sølv og gull, og det fantes ingen i hans stammer som snublet.
37Изведе Израиљце са сребром и златом, и не беше сустала у племенима њиховим.
38Egypten gledet sig da de drog ut; for frykt for dem var falt på dem.
38Обрадова се Мисир изласку њиховом, јер страх њихов беше на њ пао.
39Han bredte ut en sky til dekke og ild til å lyse om natten.
39Разастре им облак за покривач, и огањ да светли ноћу.
40De krevde, og han lot vaktler komme og mettet dem med himmelbrød.
40Молише, и посла им препелице, и хлебом их небеским храни.
41Han åpnet klippen, og det fløt vann; det løp gjennem det tørre land som en strøm.
41Отвори камен и протече вода, реке протекоше по сувој пустињи.
42For han kom i hu sitt hellige ord, Abraham, sin tjener,
42Јер се опомињаше свете речи своје к Авраму, слузи свом.
43og han førte sitt folk ut med glede, sine utvalgte med fryderop,
43И изведе народ свој у радости, избране своје у весељу.
44og han gav dem hedningefolks land, og hvad folkeslag med møie hadde vunnet, tok de til eie,
44И даде им земљу народа и труд туђинаца у наследство.
45forat de skulde holde hans forskrifter og ta vare på hans lover. Halleluja!
45Да би чували заповести Његове, и законе Његове пазили. Алилуја.