¹Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

¹Хвалите Господа, јер је добар; јер је довека милост Његова.

²Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,

²Тако нека кажу које је избавио Господ, које је избавио из руке непријатељеве,

³og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.

³Скупио их из земаља, од истока и запада, од севера и мора.

⁴De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.

⁴Луташе по пустињи где се не живи, пута граду насељеном не находише;

⁵De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.

⁵Беху гладни и жедни, и душа њихова изнемагаше у њима;

⁶Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,

⁶Али завикаше ка Господу у тузи својој; и избави их из невоље њихове.

⁷og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.

⁷И изведе их на прав пут, који иде у град насељени.

⁸De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

⁸Нека хвале Господа за милост Његову, и за чудеса Његова ради синова људских!

⁹for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.

⁹Јер сити душу ташту, и душу гладну пуни добра.

¹⁰De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,

¹⁰Седеше у тами и у сену смртном, оковани у тугу и у гвожђе;

¹¹fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.

¹¹Јер не слушаше речи Божијих, и не марише за вољу Вишњег.

¹²Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.

¹²Он поништи срце њихово страдањем; спотакоше се, и не беше кога да помогне.

¹³Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

¹³Али завикаше ка Господу у тузи својој, и избави их из невоље њихове;

¹⁴Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.

¹⁴Изведе их из таме и сена смртног, и раскиде окове њихове.

¹⁵De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

¹⁵Нека хвале Господа за милост Његову, и за чудеса Његова ради синова људских!

¹⁶for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.

¹⁶Јер разби врата бронзана, и преворнице гвоздене сломи.

¹⁷De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;

¹⁷Безумници страдаше за неваљале путеве своје, и за неправде своје.

¹⁸deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.

¹⁸Свако се јело гадило души њиховој, и дођоше до врата смртних.

¹⁹Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

¹⁹Али завикаше ка Господу у тузи својој, и избави их из невоље њихове.

²⁰Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.

²⁰Посла реч своју и исцели их, и избави их из гроба њиховог.

²¹De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

²¹Нека хвале Господа за милост Његову, и за чудеса Његова ради синова људских!

²²og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.

²²И нека принесу жртву за хвалу, и казују дела Његова у песмама!

²³De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,

²³Који плове по мору на корабљима, и раде на великим водама,

²⁴de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.

²⁴Они су видели дела Господња, и чудеса Његова у дубини.

²⁵Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.

²⁵Каже, и диже се силан ветар, и устају вали на њему,

²⁶De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.

²⁶Дижу се до небеса и спуштају до бездана: душа се њихова у невољи разлива;

²⁷De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.

²⁷Посрћу и љуљају се као пијани; све мудрости њихове нестаје.

²⁸Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.

²⁸Али завикаше ка Господу у тузи својој, и изведе их из невоље њихове.

²⁹Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.

²⁹Он обраћа ветар у тишину, и вали њихови умукну.

³⁰Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.

³⁰Веселе се кад се стишају, и води их у пристаниште које желе.

³¹De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn

³¹Нека хвале Господа за милост Његову, и за чудеса Његова ради синова људских!

³²og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.

³²Нека Га узвишују на сабору народном, на скупштини старешинској славе Га!

³³Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,

³³Он претвара реке у пустињу, и изворе водене у сухоту,

³⁴et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.

³⁴Родну земљу у слану пустару за неваљалство оних који живе на њој.

³⁵Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder*. / {* nemlig: for det frelste Israel.}

³⁵Он претвара пустињу у језера, и суву земљу у изворе водене,

³⁶Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.

³⁶И насељава онамо гладне. Они зидају градове за живљење;

³⁷Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.

³⁷Сеју поља, саде винограде и сабирају летину.

³⁸Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.

³⁸Благосиља их и множе се јако, и стоке им не умањује.

³⁹Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.

³⁹Пре их беше мало, падаху од зла и невоље, што их стизаше.

⁴⁰Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,

⁴⁰Он сипа срамоту на кнезове, и оставља их да лутају по пустињи где нема путева.

⁴¹han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.

⁴¹Он извлачи убогога из невоље, и племена множи као стадо.

⁴²De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.

⁴²Добри виде и радују се, а свако неваљалство затискује уста своја.

⁴³Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!

⁴³Ко је мудар, нека запамти ово, и нека познају милости Господње.