¹Vi som er sterke, er skyldige til å bære de svakes skrøpeligheter og ikke være oss selv til behag;

¹Дужни смо, дакле, ми јаки слабости слабих носити, и не себи угађати.

²enhver av oss være sin næste til behag, til hans gagn, til opbyggelse!

²И сваки од вас да угађа ближњему на добро за добар углед.

³For Kristus levde heller ikke sig selv til behag, men, som skrevet er: Deres hån som hånte dig, falt på mig.

³Јер и Христос не угоди себи, него као што је писано: Ружења оних који Тебе руже падоше на ме.

⁴For alt som før er skrevet, det er skrevet oss til lærdom, forat vi skal ha håp ved det tålmod og den trøst som skriftene gir.

⁴Јер шта се напред написа, за нашу се науку написа, да трпљењем и утехом писма наду имамо.

⁵Men tålmodets og trøstens Gud gi eder å ha ett sinn innbyrdes efter Kristi Jesu forbillede,

⁵А Бог трпљења и утехе да вам да да сложно мислите међу собом по Христу Исусу,

⁶så at I enige, med én munn, kan prise Gud og vår Herre Jesu Kristi Fader!

⁶Да једнодушно једним устима славите Бога и Оца Господа нашег Исуса Христа.

⁷Derfor ta eder av hverandre, likesom og Kristus tok sig av eder til Guds ære!

⁷Зато примајте један другог као што и Христос прими вас на славу Божију.

⁸Jeg mener: Kristus er blitt en tjener for de omskårne for Guds sanndruhets skyld, for å stadfeste løftene til fedrene,

⁸Али кажем да је Исус Христос био слуга обрезања истине ради Божије, да утврди обећање очевима,

⁹men hedningene skal prise Gud for miskunnhet, som skrevet er: Derfor vil jeg prise dig iblandt hedninger og lovsynge ditt navn.

⁹А незнабошци по милости да прославе Бога, као што стоји написано: Зато ћу Те хвалити међу незнабошцима, Господе, и певаћу име Твоје.

¹⁰Og atter sier Skriften: Gled eder, I hedninger, sammen med hans folk!

¹⁰И опет говори: Веселите се незнабошци с народом Његовим.

¹¹Og atter: Lov Herren, alle hedninger, og pris ham, alle folk!

¹¹И опет: Хвалите Господа сви незнабошци, и славите Га сви народи.

¹²Og atter sier Esaias: Det skal komme det Isais rotskudd, han som reiser sig for å herske over hedninger; på ham skal hedningene håpe.

¹²И опет Исаија говори: Биће корен Јесејев, и који устане да влада над незнабошцима у Оног ће се уздати незнабошци.

¹³Men håpets Gud fylle eder med all glede og fred i eders tro, så I kan være rike på håp ved den Hellige Ånds kraft!

¹³А Бог наде да испуни вас сваке радости и мира у вери, да имате изобиље у нади силом Духа Светог.

¹⁴Men også jeg, mine brødre, har den visse tro om eder at I av eder selv er fulle av godhet, fylt med all kunnskap, i stand til også å formane hverandre;

¹⁴А ја сам и сам уверен за вас, браћо, да сте и ви сами пуни благодати, напуњени сваког разума, да можете друге научити.

¹⁵men allikevel har jeg til dels skrevet eder noget djervt til for atter å påminne eder, efter den nåde som er mig gitt av Gud,

¹⁵Али вам опет, браћо, слободно писах неколико да вам напоменем ради благодати која ми је дана од Бога,

¹⁶at jeg skal være Kristi Jesu offerprest for hedningene, idet jeg prestelig forvalter Guds evangelium, forat hedningene kan bli et velbehagelig offer, helliget ved den Hellige Ånd.

¹⁶Да будем слуга Исуса Христа у незнабошцима, да служим јеванђељу Божијем, да буду незнабошци принос повољан и освећен Духом Светим.

¹⁷Derfor har jeg min ros i Kristus Jesus, i min tjeneste for Gud;

¹⁷Имам, дакле, хвалу у Христу Исусу код Бога.

¹⁸for jeg vil ikke driste mig til å tale om annet enn det som Kristus har virket ved mig for å føre hedningene til lydighet, ved ord og gjerning,

¹⁸Јер не смем говорити шта које Христос не учини кроза ме за послушање незнабожаца речју и делом,

¹⁹ved tegns og underes kraft, ved Åndens kraft, så at jeg fra Jerusalem og rundt omkring like til Illyria har fullt kunngjort Kristi evangelium,

¹⁹У сили знака и чудеса силом Духа Божијег; тако да од Јерусалима и наоколо тја до Илирика напуних јеванђељем Христовим.

²⁰dog så at jeg satte min ære i å forkynne evangeliet, ikke der hvor Kristus allerede var nevnt, forat jeg ikke skulde bygge på fremmed grunnvoll,

²⁰И тако се трудих да проповедим јеванђеље не где се спомињаше Христос, да на туђој закопини не зидам;

²¹men, som skrevet er: De som ikke har fått budskap om ham, skal se, og de som ikke har hørt, skal forstå.

²¹Него као што је писано: Којима се не јави за Њега, видеће; и који не чуше разумеће.

²²Derved især er jeg blitt hindret fra å komme til eder;

²²То ме задржа много пута да не дођем к вама.

²³men nu, da jeg ikke lenger har rum i disse land, men i mange år har hatt lengsel efter å komme til eder,

²³А сад више не имајући места у овим земљама, а имајући жељу од много година да дођем к вама,

²⁴håper jeg å få se eder på gjennemreisen når jeg drar til Spania, og få følge av eder dit når jeg først i nogen mon har hatt godt av eder.

²⁴Ако пођем у Шпањолску, доћи ћу вам; јер се надам да ћу туда проћи и вас видети, и ви ћете ме отпратити онамо кад се најпре неколико наситим вас.

²⁵Men nu drar jeg til Jerusalem i de helliges tjeneste.

²⁵А сад идем у Јерусалим служећи светима.

²⁶For Makedonia og Akaia har villet gjøre et sammenskudd for de fattige blandt de hellige i Jerusalem.

²⁶Јер Македонија и Ахаја учинише драговољно неки порез за сиромахе свете који живе у Јерусалиму.

²⁷De har så villet, og de står også i gjeld til dem; for har hedningene fått del i deres åndelige goder, da er de også skyldige til å tjene dem med de timelige.

²⁷Они учинише драговољно, а и дужни су им; јер кад незнабошци добише део у њиховим духовним имањима, дужни су и они њима у телесним послужити.

²⁸Når jeg da har fullført dette og lagt denne frukt i deres hender, vil jeg dra derfra gjennem eders by til Spania,

²⁸Кад ово, дакле, свршим, и овај им плод запечатим, поћи ћу преко вас у Шпањолску.

²⁹og jeg vet at når jeg kommer til eder, skal jeg komme med en fylde av Kristi velsignelse.

²⁹А знам да кад дођем к вама, доћи ћу с обилним благословом јеванђеља Христовог.

³⁰Men jeg formaner eder, brødre, ved vår Herre Jesus Kristus og ved Åndens kjærlighet at I strider sammen med mig i eders bønner for mig til Gud,

³⁰Али вас молим, браћо, заради Господа нашег Исуса Христа, и заради љубави Духа, помозите ми у молитвама за ме к Богу;

³¹forat jeg må utfries fra de vantro i Judea, og mitt ærend til Jerusalem må tekkes de hellige,

³¹Да се избавим од оних који се противе у Јудеји, и да служба моја за Јерусалим буде по вољи светима;

³²så jeg kan komme til eder med glede, om Gud så vil, og få vederkvege mig sammen med eder.

³²Да с радошћу дођем к вама, с вољом Божијом, и да се развеселим с вама.

³³Fredens Gud være med eder alle! Amen.

³³А Бог мира са свима вама. Амин.