¹Og Jakob kalte sine sønner til sig og sa: samle eder, så vil jeg forkynne eder hvad som skal hende eder i de siste dager*. / {* den tid da spådommene blir opfylt.}

¹ Yakuba na nga izey ce ka ne: «Wa margu hal ay ma ci araŋ se haŋ kaŋ ga du araŋ da haŋ kaŋ araŋ ga du jirbey kaŋ ga kaa ra.

²Kom sammen og hør, I Jakobs sønner, hør på Israel, eders far!

² Ya araŋ Yakuba izey, Wa margu ka hanga jeeri. Wa hangan araŋ baabo Israyla* se:

³Ruben, min førstefødte er du, min kraft og min styrkes første frukt, høiest i ære og størst i makt.

³ Ruben ga ti ay hay-jina, ay hino, ay gaabi sintina, kaŋ a darza da hino ga bisa cindey.

⁴Du bruser over som vannet, du skal intet fortrin ha; for du steg op på din fars leie; da vanhelliget du det - i min seng steg han op!

⁴ Danga mate kaŋ hari go, yaadin cine no ni si kay. Ni si haŋ kaŋ ga boori gar, zama ni kaaru ni baabo daaro boŋ, saaya din ni n'a ziibandi. Ay daaro boŋ no a kaaru.

⁵Simeon og Levi er brødre, voldsvåben er deres sverd.

⁵ Simeyon da Lawi, care nya-izeyaŋ no. I takubey ya toonye wane yaŋ no.

⁶Møt ikke i deres hemmelige råd, min sjel, ta ikke del i deres sammenkomster, min ære*! For i sin vrede slo de menn ihjel, og i sin selvrådighet skamskar de okser. / {* sjel.}

⁶ Ya ay fundo, ma si furo i gundu ra. Ya ay darza, ma si kubay d'ey i marga do, zama i futa ra no i na boro wi. I boŋ sanda ra mo no i na yeejiyaŋ ce kaaji dumbu.

⁷Forbannet være deres vrede, for den var vill, og deres grumhet, for den var hård! Jeg vil kaste dem omkring i Jakob og sprede dem i Israel.

⁷ Laalante no i bine tuna, zama a dungu, i futa ya laalante no mo, zama a sinda bakaraw. Ay g'i fay-fay Yakuba ra. Ay g'i say-say mo Israyla ra.

⁸Juda - dig skal dine brødre prise, din hånd skal være på dine fienders nakke, for dig skal din fars sønner bøie sig.

⁸ Yahuda, nin no ni nya-izey ga saabu. Ni kambe ga goro ni ibarey kondey gaa, ni baabayzey mo ga sombu ni se.

⁹En ung løve er Juda; fra rov er du steget op, min sønn! Han legger sig ned, han hviler som en løve, som en løvinne; hvem våger å vekke ham?

⁹ Yahuda ya muusu beeri ize no. Ya ay izo, haŋ kaŋ ni wi do haray, ni ziji ka fun noodin. A gum ka kani danga muusu, danga muusu way. May no g'a tunandi?

¹⁰Ikke skal kongespir vike fra Juda, ikke herskerstav fra hans føtter, inntil fredsfyrsten kommer, og folkene blir ham lydige.

¹⁰ Sarjilla si fay da Yahuda, koytaray goobo ga sinji mo a cey game ra hala Silo ma kaa. Ndunnya dumey mo ga miila ngey m'a gana.

¹¹Han binder til vintreet sitt unge asen og til den edle ranke sin aseninnes fole; han tvetter i vin sitt klædebon og i druers blod sin kjortel.

¹¹ A ga nga farka binjo haw reyzin tikse gaa, a farka nya izo go reyzin nya suubananta gaa. A na nga bankaarayey nyuna reyzin hari ra.

¹²Dunkle er hans øine av vin, og hvite hans tenner av melk.

¹² A moy nyaale nda duvan*, a hinjey mo kwaaray da wa.

¹³Sebulon - ved havets strand skal han bo, ved stranden hvor skibene lander; hans side er vendt mot Sidon.

¹³ Zabluna mo ga goro teeko me gaa. A ga goro nango kaŋ hiyey ga furo, a hirro boŋo mo ga maan Zidon kwaara.

¹⁴Issakar er et sterktbygget asen, som hviler mellem sine hegn.

¹⁴ Isakar wo, farka gaabikooni no. A ga fulanzam nga jejey game ra.

¹⁵Og han så at hvilen var god, og at landet var fagert; da bøide han sin rygg under byrden og blev en ufri træl.

¹⁵ A di kaŋ nga fulanzamyaŋo do ihanno no, a laabo mo ga kaan. A na nga jasa gungumandi jeje sambuyaŋ se. A ciya bannya, taabi goy-teeri.

¹⁶Dan skal dømme sitt folk, han som de andre Israels stammer.

¹⁶ Dan ga nga borey ciiti, danga Israyla kunda fo.

¹⁷Dan skal være en slange på veien, en huggorm på stien, som biter hesten i hælene, så rytteren faller bakover.

¹⁷ Dan ga ciya danga fondo beeri boŋ gondi. Fondayze me gaa gazama no kaŋ ga bari ce-kobsi kar hal a kaarukwa ma kaŋ banda-banda.

¹⁸Efter din frelse bier jeg, Herre!

¹⁸ Ya Rabbi, ni faaba no ay ga hangan.

¹⁹Gad - en fiendeflokk hugger inn på ham, men han hugger dem i hælene.

¹⁹ Gad mo, wongaarey g'a kankam, amma a ga kokor k'i gaaray.

²⁰Fra Aser kommer fedmen, hans mat, og lekre retter som for konger har han å gi.

²⁰ Aser mo, a ŋwaaro ga ciya ji foy. A ga ŋwaari hanno no, bonkooni laam'ize dumi.

²¹Naftali er en lekende hind; liflig er ordet han taler.

²¹ Naftali ya jeeri ize taŋante no. A ga sanni hannoyaŋ ci.

²²Et ungt frukttre er Josef, et ungt frukttre ved kilden; grenene skyter ut over muren.

²² Yusufu ya tuuri kambe no, kaŋ ga ize boobo hay, ize boobo hayko no hari zurey me gaa. A kambey ga daaru windi koray boŋ.

²³Og de egger ham og skyter på ham, de forfølger ham - de pileskyttere.

²³ Gawey n'a maray k'a kankam. I n'a hay, i konn'a mo.

²⁴Men fast står han der med sin bue, og hans hender og armer er raske - ved Jakobs Veldiges hender, fra ham, fra hyrden, Israels klippe,

²⁴ Amma a birawo kay da gaabi. A kambe jasey du gaabi mo Hina-Kulu-Koyo kambe ra, Yakuba wane Irikoyo -- (nga no ga ti kuruko da Israyla tondo mo).

²⁵fra din fars Gud, og han hjelpe dig, fra den Allmektige, og han velsigne dig med velsignelser fra himmelen der oppe, med velsignelser fra dypet der nede, med brysters og morslivs velsignelser!

²⁵ Irikoy, ni baabo wane Irikoyo, ga ni gaa. Hina-Kulu-Koyo mo, nga no ga ni albarkandi nda albarkey kaŋ yaŋ ga fun beene, da guusey albarkey kaŋ yaŋ go ganda, da fafa albarkey, da gunde wane mo.

²⁶Din fars velsignelser stiger høit op over mine forfedres velsignelser, de når op til de evige høiders grense; de skal komme over Josefs hode, over hans isse, han som er høvding blandt sine brødre.

²⁶ Ni baaba albarkey te zaama ay kaayey albarkey boŋ, hala tudey kaŋ ga duumi me. I ma goro mo Yusufu boŋ, ka dake a se beene, za kaŋ i n'a fay da nga nya izey.

²⁷Benjamin er en glupende ulv; om morgenen eter han op rov, og om aftenen deler han ut hærfang.

²⁷ Benyamin mo sakali* no, bine kaŋ ga koroŋ koy. Susubay a ga nga koli hamo ŋwa, wiciri kambu mo a ga arzaka fay-fay.»

²⁸Alle disse er Israels stammer, tolv i tallet, og således var det deres far talte til dem; han velsignet dem, hver av dem velsignet han med den velsignelse som tilkom ham.

²⁸ Borey din kulu, ngey no ga ti Israyla kunda way cindi hinka. Sanno din mo no i baabo ci i se. A n'i albarkandi mo, afo kulu nga albarka hina boŋ no a n'i albarkandi.

²⁹Og han bød dem og sa til dem: Jeg samles nu til mitt folk; begrav mig hos mine fedre i hulen på hetitten Efrons mark,

²⁹ A gaabandi i se koyne, ka ne: «Ay wo, ay g'ay kaayey banda gana. Kal araŋ m'ay fiji ay kaayey do, guuso din ra kaŋ go Efron Hittanca faro ra.

³⁰i hulen på Makpela-marken, østenfor Mamre i Kana'ans land, den mark som Abraham kjøpte av hetitten Efron til eiendoms-gravsted.

³⁰ Makpela faro ra tondi guuso kaŋ go Mamre jine, Kanaana laabo ra nooya, kaŋ Ibrahim day faro me gaa Efron Hittanca gaa. Mayray hari no buukoy daŋyaŋ se.

³¹Der begravde de Abraham og Sara, hans hustru, der begravde de Isak og Rebekka, hans hustru, og der begravde jeg Lea,

³¹ Noodin no i na Ibrahim da nga wando Saharatu fiji. Noodin no i na Isaka nda nga wande Rabeka fiji. Noodin mo no ay na Laya fiji.

³²på den mark og i den hule der som blev kjøpt av Hets barn.

³² Faro da tondi guuso kaŋ go a ra, kaŋ i day Hetu izey gaa nooya.»

³³Da Jakob var ferdig med de pålegg han vilde gi sine sønner, trakk han føttene op i sengen; og han opgav sin ånd og blev samlet til sine fedre.

³³ Waato kaŋ Yakuba na nga izey lordi* ka ban, a na nga cey margu dima boŋ, a na nga biya taŋ. I n'a margu nga kaayey banda.