¹Rop du bare! Er det vel nogen som svarer dig? Og til hvem av de hellige vil du vende dig?

¹ Kala ni ma ce sohõ. Boro kaŋ ga tu ni se go no, wala? Hanantey ra haray binde, May do no ni ga koy?

²For harme slår dåren ihjel, og vrede dreper den tåpelige.

² Zama dukuri no ga saamo wi, Bine tunay mo ga boro kaŋ si caram wi.

³Jeg så en dåre skyte røtter; men med ett måtte jeg rope ve over hans bolig.

³ Ay di saamo go ga te kaaji, Amma sahãadin ay n'a nangora laali.

⁴Hans barn var uten hjelp; de blev trådt ned i porten, og det var ingen som frelste dem.

⁴ A izey ga mooru baani goray. Faada meyo gaa i n'i kankam, I sinda faabako mo.

⁵De hungrige åt op hans avling, ja, midt ut av torner hentet de den, og snaren lurte på hans gods.

⁵ Harayzey no g'i fari nafa ŋwa ka ban, I g'a koba-koba baa karjey bindo ra, Jaw maakoy mo g'i duura gon.

⁶For ikke skyter ulykke op av støvet, og møie spirer ikke frem av jorden;

⁶ Zama masiiba wo, Manti ganda laabo ra no a ga fatta bo. Taabi mo, Manti ganda no a ga zay ka deene kaa taray bo.

⁷men mennesket fødes til møie, likesom ildens gnister flyver høit i været.

⁷ Amma i na boro hay taabi haŋyaŋ se, Danga nune-hansi cine no kaŋ ga tun beene.

⁸Men jeg vilde* vende mig til Gud og overlate min sak til ham, / {* om jeg var i ditt sted.}

⁸ Amma d'ay wo no, Irikoy no ay ga ceeci, Irikoy gaa mo no ay g'ay muraado talfi.

⁹han som gjør store, uransakelige ting, under uten tall,

⁹ Nga no ga misa beerey goy te, Kaŋ yaŋ baa da fintalyaŋ, Harey kaŋ yaŋ ga dambarandi, Kaŋ yaŋ sinda me baayaŋ se.

¹⁰som sender regn utover jorden og lar vann strømme utover markene,

¹⁰ A ga hari no ndunnya boŋ, A ga hari samba farey ra,

¹¹som ophøier de ringe og lar de sørgende nå frem til frelse,

¹¹ Hal a ga kayna ra borey beerandi, A ga borey kaŋ yaŋ ga bine saray hẽeni te beerandi i ma goro baani samay.

¹²som gjør de kløktiges råd til intet, så deres hender ikke får utrettet noget som varer,

¹² Nga no ga hiilantey me-hawyaŋo ganji, Hal i kambey si du k'i dabarey toonandi.

¹³han som fanger de vise i deres kløkt og lar de listiges råd bli forhastet;

¹³ A ga laakalkooney di ngey boŋ hiila ra, A ga diibi-diiba-koyey saawarey gunguray ganda farap! folloŋ!

¹⁴om dagen støter de på mørke, og om middagen famler de som om natten.

¹⁴ Zaari sance no ngey nda kubay ga karba; Wayna go zaari bindi no i ga dira ka dadab sanda cin.

¹⁵Og således frelser han den fattige fra sverdet, fra deres munn og fra den sterkes hånd,

¹⁵ A ga alfukaarey faaba takuba gaa da hiilantey meyey gaa, A g'i kaa hinkoyey kambe ra mo.

¹⁶og det blir håp for den ringe, og ondskapen må lukke sin munn.

¹⁶ Woodin gaa no alfukaarey gonda beeje, Adilitaray-jaŋay na nga me daabu.

¹⁷Ja, salig er det menneske Gud refser, og den Allmektiges tukt må du ikke akte ringe!

¹⁷ Guna, farhante no boro kaŋ Irikoy ga gooji, Ni binde ma si donda Hina-Kulu-Koyo goojiyaŋey.

¹⁸For han sårer, og han forbinder; han slår, og hans hender læger.

¹⁸ Zama a ga bi kaa, A ma safari haw a gaa mo, A ga marayyaŋ te, a kambey mo m'a yayandi.

¹⁹I seks trengsler skal han berge dig, og i den syvende skal intet ondt røre dig.

¹⁹ Taabi iddu ra a ga ni faaba, Oho, hala baa iyye ra masiiba fo si no kaŋ ga tuku ni gaa.

²⁰I hungersnød frir han dig fra døden og i krig fra sverdets vold.

²⁰ Haray waate ra a ga ni fundo fansa buuyaŋ gaa, Wongu ra mo a ga ni kaa takuba hin gaa.

²¹For tungens svepe skal du være skjult, og du skal ikke frykte når ødeleggelsen kommer.

²¹ A ga ni tugu ka ni wa da deene laaliyaŋ, Ni si humburu halaciyaŋ mo d'a kaa.

²²Ødeleggelse og hunger skal du le av, og for jordens ville dyr skal du ikke frykte;

²² Halaciyaŋ da gazeyaŋ wo, ni g'i haaru no, Ni si humburu ganji hamey mo.

²³for med markens stener står du i pakt, og markens ville dyr holder fred med dig.

²³ Zama saajo tondey ga amaana no ni se, Ganji hamey mo ga baani goray te ni se.

²⁴Og du skal få se at ditt telt er trygt, og ser du over din eiendom, skal du intet savne.

²⁴ Ni ga tabbatandi kaŋ ni windo go baani samay, Ni ga ni alman kurey kunfa, Ni si gar mo hay fo kulu kaŋ daray.

²⁵Og du skal få se at din ætt blir tallrik, og dine efterkommere som jordens urter.

²⁵ Ni ga bay mo kaŋ ni banda ga ciya iboobo, Ni haamey mo ga baa sanda ganda subu.

²⁶Du skal i fullmoden alder gå i graven, likesom kornbånd føres inn sin tid.

²⁶ Jiiri toonante ra no ni ga koy ni saara do, Danga heemar hayni boko cine.

²⁷Se, dette er det vi har utgransket, og således er det. Hør det og merk dig det!

²⁷ Guna, iri na woodin fintal, yaadin mo no a bara. Kala ni ma maa, ma bay mo ni boŋ se.»