¹Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"*; en salme av David. / {* sannsynligvis melodien.}

¹ Doonkoy jine bora se. I m'a doon da subo kaŋ se i ga ne: «Susubay jeeri no». Dawda wane no.

²Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.

² Ya ay Irikoyo, ay Irikoyo, ifo se no ni n'ay furu? Ifo se no ay go ga duray, Day ni mooru ay gaakasinay se?

³Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.

³ Ya ay Irikoyo, zaari ay go ga hẽ, ni mana tu, Cin mo yana fulanzam.

⁴Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.

⁴ Amma ni ya hananyankoy no, Israyla saabuyaŋey ya ni nangoray no.

⁵Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.

⁵ Iri kaayey de ni gaa, I na deyaŋ te, ni n'i kaa kambe mo.

⁶Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.

⁶ I na jinde tunandi ni gaa, i du faaba. I de ni gaa, i mana haaw.

⁷Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.

⁷ Amma ay wo noon'ize no, manti boro bo, Taali dakeyaŋ hari no borey se, Dondayaŋ hari no jama se.

⁸Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:

⁸ Boro kulu kaŋ ga di ay, Donda-caray haari no a ga te ay se. I ga me nyatte ay gaa ka ngey boŋey zinji. I goono ga ne:

⁹Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.

⁹ «A de Rabbi gaa, naŋ Rabbi m'a kaa kambe me. Naŋ a m'a faaba, za kaŋ Rabbi ga maa a kaani.»

¹⁰Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.

¹⁰ Amma nin no k'ay zumandi ay ma fun gunde ra. Ni naŋ ay ma deyaŋ te za ay go ay nyaŋo fafa gaa.

¹¹På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.

¹¹ I n'ay sarku ni gaa za i n'ay hay. Za ay nyaŋo gunda ra nin no ga ti ay Irikoyo.

¹²Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.

¹² Ma si mooru ay, zama taabi ga maan, gaako si no mo.

¹³Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.

¹³ Yeeji boobo n'ay windi, Basan yaaru gaabikooney tun ay gaa k'ay daŋ game.

¹⁴De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.

¹⁴ I goono g'ay gomdo ka me kombandi ay gaa. Sanda muusu beeri kaŋ ga koli ham tooru-tooru, A ga dundu mo.

¹⁵Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.

¹⁵ I n'ay soogu sanda hari, ay biriyey kulu na care taŋ. Ay bina mo yu fanta cine no, a manne ay bindo ra.

¹⁶Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.

¹⁶ Ay gaabo koogu sanda car-cambu cine. Ay deena go ga naagu ay daana gaa. Ni kande ay buuyaŋ kusa ra.

¹⁷For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.

¹⁷ Zama hansey n'ay windi, laalakoyey jama n'ay daŋ game. I n'ay kambey d'ay cey fun,

¹⁸Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.

¹⁸ Hala a to naŋ kaŋ ay g'ay biriyey kulu kabu. I go g'ay guna ka mo sinji ay gaa.

¹⁹De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.

¹⁹ I goono g'ay bankaarayey fay-fay ngey nda care game ra, Ay kwaayo boŋ mo, i goono ga kurne te.

²⁰Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!

²⁰ Amma ni, ya Rabbi, ma si mooru ay. Ya nin ay gaakwa, ma te waasi ay gaayaŋ sabbay se.

²¹Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste* fra hunders vold! / {* d.e. min sjel.}

²¹ M'ay fundo faaba takuba kaani gaa, K'ay fundi follonka mo faaba hansi hina gaa.

²²Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!

²² M'ay faaba muusu beeri me ra, Da haw-bi hilli gaa mo. Za kaŋ ni tu ay se,

²³Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.

²³ Ay ga ni maa fe ay nya-izey se, Jama bindo ra no ay ga ni sifa.

²⁴I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!

²⁴ Araŋ kaŋ ga humburu Rabbi, w'a sifa. Araŋ kulu Yakuba banda, w'a beerandi ka bisa i kulu. Araŋ Israyla banda kulu, wa humbur'a.

²⁵For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.

²⁵ Zama a mana donda kayna ra wane kankamo bo, A man'a fanta mo. A mana nga moyduma tugu a se mo, Amma waato kaŋ a na jinde tunandi a gaa, kulu a maa.

²⁶Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.

²⁶ Ni do no ay sifayaŋ ga fatta jama bambata ra. Ay g'ay sartey bana borey kaŋ yaŋ ga humbur'a jine.

²⁷De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!

²⁷ Alfukaarey ga ŋwa ka kungu. Borey kaŋ yaŋ ga Rabbi ceeci mo g'a sifa. Araŋ biney ma funa hal abada.

²⁸Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.

²⁸ Ndunnya kulu me-a-me ga fongu, I ma ye ka bare Rabbi do. Ndunnya dumey kundey kulu mo ga sududu ni jine.

²⁹For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.

²⁹ Zama mayray ya Rabbi wane no, Nga mo no ga ti ndunnya dumey mayko.

³⁰Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.

³⁰ Ndunnya arzakantey kulu ga ŋwa ka sududu. Borey kaŋ yaŋ ga ye ka ciya bulungu kulu ga sududu a jine, Sanda boro kaŋ sinda hina ka nga fundo gaay.

³¹Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten.

³¹ Banda fo ga may a se. I ga Koy Beero baaro dede zamana fo kaŋ ga kaa se. I ga kaa k'a adilitara dede mo ndunnya dumi kaŋ i ga hay se, Ka ne: «Nga no ka woodin te.»

³²De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.