¹Ipapo Jobho akapindura, akati,

¹Da tok Job til orde og sa:

²Ndatonzwa hangu mashoko mazhinji akadai; imwi mose muri vanyaradzi pasina.

²Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.

³Ko mashoko asina maturo achapera here? Chinyiko chinokugombedzera kupindura?

³Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?

⁴Neniwo ndaigona kutaura semi; Kana mweya yenyu yaiva panzvimbo yomweya wangu, Ndaigonawo kubatanidza mashoko pamusoro penyu, Ndaikudzungudzirai musoro wangu.

⁴Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;

⁵Asi ndingadai ndaikusimbisai nomuromo wangu, Nokuvaraidza kwemiromo yangu kwaitapudza marwadzo enyu.

⁵jeg kunde styrke eder med min munn*, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte. / {* d.e. med tomme ord.}

⁶Kunyange ndichitaura hangu, kuchema kwangu hakuremudzwi; Kunyange ndikarega hangu, ndinotapudzirwa neiko?

⁶Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?

⁷Asi zvino iye andinetsa, imwi maparadza mhuri yangu yose.

⁷Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.

⁸imwi makandibata nesimba, ndizvo zvinondipupurira; Kuonda kwangu kunondimukira, Kunondipupurira zvakaipa pachena.

⁸Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.

⁹Iye akandibvarura pakutsamwa kwake, akandivenga; Akarumanya meno ake pamusoro pangu; Mudzivisi wangu anondiwetsera meso ake.

⁹Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.

¹⁰Vakandishamisira miromo yavo Vakandirova padama, vachindituka, Vanoungana kuzorwa neni.

¹⁰De* spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig. / {* mine fiender, JBS 16, 11.}

¹¹Mwari anondiisa kuna vasakarurama; Anondikanda pamaoko avakaipa.

¹¹Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.

¹²Ndakanga ndichizorora hangu, iye akandivhuna; Zvirokwazvo akandibata nomumutsipa, akandiputsanya; Akandiita chiposherwa chake.

¹²Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.

¹³Miseve yake inondikomba kumativi ose; Anopamura itsvo dzangu, asinganzwiri nyasha; Anodururira nduru yangu pasi.

¹³Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.

¹⁴Anondikoromora nokukoromora-koromora; Anomhanyira kwandiri semhare.

¹⁴Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.

¹⁵Ndakasonera masaga paganda rangu, Ndakaradzika runyanga rwangu muguruva.

¹⁵Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet*; / {* d.e. opgitt min makt og høihet.}

¹⁶Chiso changu chatsvuka nokuchema. Mumvuri worufu uri pamafungiro ameso angu.

¹⁶mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.

¹⁷Kunyange maoko angu asingadi hawo kuparadza, Nokunyengetera kwangu kwakanaka hako.

¹⁷Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.

¹⁸Iwe nyika, rega hako kufukidza ropa rangu; Kuchema kwangu ngakushaiwe nzvimbo yokuzorora.

¹⁸Å jord, dekk ikke mitt blod*, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser! / {* JES 26, 21. 1MO 4, 10.}

¹⁹Nazvino, tarirai, chapupu changu chiri kudenga, Iye, anondipupurira zvakanaka, ari kumusoro.

¹⁹Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.

²⁰Shamwari dzangu dzinondishora, Asi ziso rangu rinodurura misodzi yangu pamberi paMwari.

²⁰Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,

²¹Kuti aruramisire munhu pamberi paMwari, NoMwanakomana womunhu pamberi powokwake.

²¹at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;

²²nekuti kana makore mashoma apfuura, Ndichafamba nenzira yandisingazodzokizve nayo.

²²for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.