¹Ipapo Jobho akapindura, akati,

¹Da tok Job til orde og sa:

²Kunyange nanhasi ndinonyunyuta ndine shungu; Kurohwa kwangu kwakanyanya kukunda kugomera kwangu.

²Ennu idag gjelder min klage for å være gjenstridighet; min hånd hviler dog tungt på mitt sukk*. / {* d.e. jeg søker dog å dempe min klage.}

³Haiwa! Dai ndaiziva kwandingamuwana, Kuti ndisvike ipo pachigaro chake.

³Bare jeg visste å finne ham og kunde komme frem til hans trone!

⁴Ndairondedzera mhaka yangu pamberi pake, Ndaizadza muromo wangu nenharo.

⁴Jeg skulde legge min sak frem for hans åsyn og fylle min munn med beviser.

⁵Ndaiziva mashoko aanopindura nawo, Ndainzwisisa zvaanondiudza.

⁵Jeg skulde få vite de ord han vilde svare mig, og merke mig hvad han vilde si til mig.

⁶Angaita nharo neni nesimba rake guru here? Kwete; asi angandirangarira.

⁶Skulde han da med full kraft stride mot mig? Mon ikke just han skulde akte på mine ord?

⁷Apo akarurama angataurirana naye; Kuti ndisunungurwe nokusingaperi pamutongi wangu.

⁷Da skulde en rettskaffen mann gå i rette med ham, og jeg skulde slippe fra min dommer for all tid.

⁸Tarira, ndinopfuura mberi, asi haapo; Uuye shure, asi handimuoni;

⁸Men går jeg mot øst, så er han ikke der; går jeg mot vest, så blir jeg ikke var ham;

⁹Nokuruoko rworuboshwe, kana achibata, asi handigoni kumuona; Anozvivanza paruoko rworudyi, kuti ndirege kumuona.

⁹er han virksom i nord, så ser jeg ham ikke; går han mot syd, så øiner jeg ham ikke.

¹⁰nekuti iye anoziva nzira yandinofamba nayo; Kana akandiidza, ndichabuda ndakaita sendarama.

¹⁰For han kjenner den vei jeg holder mig til; prøvde han mig, så skulde jeg gå frem av prøven som gullet.

¹¹Rutsoka rwangu rwakaramba ruchitsika paakatsika iye; Ndakarambira panzira yake, handina kutsauka.

¹¹Min fot holdt sig i hans spor; jeg fulgte hans vei og bøide ikke av.

¹²Handina kubva pamurairo wemiromo yake; Ndakachengeta sefuma mashoko omuromo wake kupfuura mugove wangu.

¹²Fra hans lebers bud vek jeg ikke; fremfor min egen lov* aktet jeg på hans munns ord. / {* RMR 7, 23.}

¹³Asi iye anorangarira chinhu chimwe, ndianiko angamudzora? Zvinoda moyo wake, ndizvo zvaanoita.

¹³Men han er den eneste, og hvem hindrer ham? Hvad hans sjel lyster, det gjør han.

¹⁴Nekuti anoita zvandakatemerwa; Nezvinhu zvizhinji zvakadai zviri kwaari.

¹⁴For han fullbyrder det han har fastsatt for mig, og av sådant er det meget hos ham.

¹⁵Saka ndinotambudzika pamberi pake; Kana ndichimufunga ndinomutya.

¹⁵Derfor reddes jeg for ham; tenker jeg på det*, så bever jeg for ham. / {* JBS 23, 14.}

¹⁶Nekuti Mwari akatorera moyo wangu simba, waMasimbaose akandivhundusa.

¹⁶Og Gud har knekket mitt mot, og den Allmektige har forferdet mig,

¹⁷Nekuti handina kuparadzwa nekuda kwerima, Kana nokuda kwerima guru rakafukidza chiso changu.

¹⁷fordi jeg ikke blev rykket bort før mørket kom, og fordi han ikke skjulte ulykkens natt for mig.