¹Ipapo Erihu akapindura, akati,

¹Og Elihu tok atter til orde og sa:

²Inzwai mashoko angu, imwi vanhu vakachenjera; Rerekai nzeve dzenyu kwandiri, imwi mune zivo.

²Hør mine ord, I vise, og lån mig øre, I forstandige!

³Nekuti nzeve ndiyo inoidza mashoko, Sezvinoravira mukamwa zvokudya.

³Øret prøver jo ord, likesom ganen smaker mat.

⁴Ngatizvitsanangurire zvakarurama; Ngatizive tose kuti zvakanaka ndezvipi.

⁴La oss velge det som er rett; la oss sammen søke å finne ut hvad der er godt!

⁵Nekuti Jobho akati, Ndakarurama, Asi Mwari akanditorera kururama kwangu;

⁵Job har jo sagt: Jeg er rettferdig, og Gud har tatt min rett fra mig;

⁶Kunyange ndakarurama hangu, ndinonzi ndine nhema; Pandakakuvadzwa hapangapori, kunyange ndisina kudarika.

⁶tross min rett skal jeg være en løgner; en drepende pil har rammet mig, enda der ingen brøde er hos mig.

⁷Ndianiko akafanana naJobho, Anomwa kushorwa semvura?

⁷Hvem er en mann som Job, han som drikker bespottelse som vann* / {* JBS 15, 16.}

⁸Anofambidzana navanoita zvakaipa, Anofamba navanhu vakashata.

⁸og gir sig i lag med dem som gjør ondt, og søker omgang med ugudelige menn?

⁹Nekuti iye akati, Munhu haatongobatsirwi, Kana achifarira Mwari.

⁹For han har sagt: En mann har intet gagn av at han holder vennskap med Gud.

¹⁰Saka chindinzwai, imwi varume venjere, Mwari haangatongoiti zvisakarurama; waMasimbaose haangatongoiti zvakaipa.

¹⁰Derfor, I forstandige, hør på mig! Det være langt fra Gud å gjøre noget syndig og fra den Allmektige å være urettferdig!

¹¹Nekuti acharipira munhu sezvaakabata, Achapa mumwe nomumwe sezvaakafanirwa.

¹¹Han lønner mennesket efter dets gjerninger og gjengjelder mannen efter hans ferd.

¹²Zvirokwazvo, Mwari haangaiti zvakaipa, waMasimbaose haangakanganisi pakutonga.

¹²Ja sannelig, Gud gjør ikke noget syndig, og den Allmektige forvender ikke retten.

¹³Ndianiko akamuita murairi wenyika? Ndianiko akamupa nyika yose?

¹³Hvem har overgitt jorden til hans varetekt, og hvem har overlatt hele jorderike til ham?

¹⁴Kana akadzosera moyo wake kwaari, Kana akadzosera kwaari mweya wake nokufema kwake;

¹⁴Dersom han bare vilde tenke på sig selv og dra sin Ånd og sin ånde til sig igjen,

¹⁵Ipapo vanhu vose vachaparara pamwechete, Munhu akadzokerazve kuguruva.

¹⁵da skulde alt kjød opgi ånden på én gang, og mennesket bli til støv igjen.

¹⁶Zvino kana mukagona kunzwisisa, inzwai shoko iri, Teererai inzwi ramashoko angu.

¹⁶Men gi nu akt og hør på dette, lytt nøye til mine ord!

¹⁷Ko munhu, anovenga zvakarurama, angabata ushe here? Mungapa mhosva munhu akarurama, ane simba here?

¹⁷Kan vel en som hater retten, være hersker? Eller tør du fordømme den Rettferdige, den Mektige?

¹⁸Ko zvakanaka kuti kuna mambo, Makashata? Kana kuvakuru, hamutyi Mwari here?

¹⁸Sier vel nogen til en konge: Din niding, eller til en fyrste: Du ugudelige?

¹⁹Ndoda kumunhu asingakudzi machinda, Asingatsauri vafumi kupfuura varombo. Nekuti ivo vose ndiro basa ramaoko ake.

¹⁹Gud tar jo ikke parti for fyrster og akter ikke en rik høiere enn en fattig? De er jo alle hans henders verk.

²⁰Vanofa kamwe-kamwe pakati pousiku; Vanhu vanozozununguswa ndokuparara havo, Vane simba vanobviswa zvingaitwa noruoko.

²⁰I et øieblikk dør de, midt om natten; folket raver og forgår, og den mektige rykkes bort, ikke ved menneskehånd.

²¹Nekuti meso ake anotarira nzira dzomunhu, Unoona kufamba kwake kose.

²¹For hans øine vokter på hver manns veier, og han ser alle hans skritt;

²²Hapana rima kana mumvuri worufu, Pangavanda vanoita zvakaipa.

²²det finnes intet mørke og ingen dødsskygge hvor de som gjør ondt kan skjule sig;

²³Nekuti haachafaniri kurangarira munhu, Kuti atongwe pamberi paMwari.

²³Gud har ikke nødig å gi lenge akt på en mann før han må møte for Guds dom.

²⁴Anoparadza vanhu vane simba asinganzveri, Ndokugadza vamwe panzvimbo yavo.

²⁴Han knuser de mektige uten å granske deres sak og setter så andre i deres sted.

²⁵Saka anocherekedza mabasa avo; Unovaparadza usiku, vakapwanyiwa.

²⁵Ja, han kjenner deres gjerninger, og han slår dem ned om natten så de går til grunne.

²⁶Anovarova sezvinorohwa vanhu vakaipa Vamwe vose vachizviona pachena.

²⁶Han tukter dem som ugjerningsmenn, på et sted hvor alle kan se det;

²⁷Nekuti vakatsauka pakumutevera, Vakasava nehanya nenzira dzake dzose;

²⁷for derfor vek de bort fra ham og aktet ikke på nogen av hans veier,

²⁸Naizvozvo vakasvitsa kuchema kwavarombo kwaari, Akanzwa kuchema kwavakatambudzwa.

²⁸forat de skulde la de fattiges skrik komme for ham, forat han skulde høre de undertryktes rop.

²⁹Kana iye akazorodza, ndianiko ungapa mhosva? Kana akavanza chiso chake, ndianiko angazomuona? Kana zvichitarirwa rudzi kana munhu mumwe, zvakafanana hazvo;

²⁹Lar han være å skride inn, hvem tør da fordømme ham? Skjuler han sitt åsyn, hvem får da se ham? Både med et folk og med et enkelt menneske gjør han jo således,

³⁰Kuti munhu asakarurama arege kubata ushe, Kuti kurege kuva nomunhu achateya vanhu.

³⁰forat et gudløst menneske ikke skal herske, forat det ikke skal være snarer for folket.

³¹Nekuti kunomunhu here akati kuna Mwari, Ndarangwa hangu, kunyange ndisina kutadza?

³¹For har vel et slikt menneske nogensinne sagt til Gud: Jeg har vært overmodig, jeg vil herefter ikke gjøre det som ondt er;

³²Ndidzidzisei izvo zvandisingaoni; Kana ndichinge ndaita zvakaipa, handingazviitizve?

³²det jeg ikke ser, det må du lære mig; har jeg gjort urett, så vil jeg ikke gjøre det mere?

³³Ko iye achatsiva sezvaunoda iwe, zvaunozviramba here? Nekuti ndiwe unofanira kutsanangura, handizini; Saka chitaura zvaunoziva.

³³Skulde han vel gjengjelde efter ditt tykke? Du har jo klandret ham*. Så må du velge og ikke jeg, og hvad du vet, får du si. / {* nemlig for hans gjengjeldelse.}

³⁴Vanhu vane njere vachati kwandiri, Uye vose vakachenjera, vanondinzwa, vachati,

³⁴Forstandige menn vil si til mig, ja hver vismann som hører på mig:

³⁵Jobho anotaura zvaasingazivi, Mashoko ake haano uchenjeri.

³⁵Job taler uten skjønnsomhet, og hans ord er ikke forstandige.

³⁶Dai Jobho aiidzwa kusvikira pakupedzisira, Zvaakapindura savanhu vakaipa.

³⁶Gid Job måtte bli prøvd uavlatelig, fordi han har svart på onde menneskers vis!

³⁷Nekuti anowedzera kumukira Mwari pazvivi zvake, Anorova namaoko ake pakati pedu, Achiwanza mashoko ake anorwa naMwari.

³⁷For til sin synd legger han brøde; her iblandt oss klapper han i hendene* og bruker mange ord om Gud. / {* d.e. han håner; JBS 27, 23.}