¹Hareruya. Vongai Jehovha, nekuti akanaka; nekuti tsitsi dzake dzinogara nokusingaperi.

¹Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

²Ndianiko angareva zvinhu zvine simba zvakaitwa naJehovha, Kana kududzira kurumbidza kwake kose?

²Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?

³Vakaropafadzwa vanochengeta kururama, Naiye anoita zvakarurama nguva dzose.

³Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.

⁴Ndirangarirei Jehovha, nounyoro hwamunahwo kuvanhu venyu; Ndishanyirei noruponeso rwenyu.

⁴Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,

⁵Kuti ndione kukomborerwa kwavasanangurwa venyu, Kuti ndifare kwazvo nomufaro wavanhu venyu, Kuti ndirumbidze pamwechete nenhaka yenyu.

⁵så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!

⁶Takatadza pamwechete namadzibaba edu, Takaita pamwechete namadzibaba edu, Takaita zvisina kururama, takaita zvakaipa.

⁶Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.

⁷Madzibaba edu haana kunzwisisa zvishamiso zvenyu paEgipita; Haana kurangarira tsitsi dzenyu zhinji; Asi vakakumukirai pagungwa, ipo paGungwa Dzvuku.

⁷Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.

⁸Kunyange zvakadaro akavaponesa nokuda kwezita rake, Kuti azivise simba rake guru.

⁸Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,

⁹Akarairawo Gungwa Dzvuku, rikapwa, Akavafambisa pakadzika sapanenge pabani.

⁹og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,

¹⁰Akavaponesa paruoko rwowaivavenga. Akavadzikunura paruoko rwomuvengi.

¹⁰og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,

¹¹Mvura zhinji yakafukidza vadzivisi vavo; Kwakanga kusina nomumwe wavo akasara.

¹¹og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.

¹²Ipapo vakatenda mashoko ake; Vakaimba vachimurumbidza.

¹²Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.

¹³Vakachimbidzika kukangamwa mabasa ake; Havana kurindira zano rake.

¹³Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;

¹⁴Asi vakachiva kwazvo-kwazvo murenje, Vakaidza Mwari mugwenga.

¹⁴men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.

¹⁵Akavapa chavakakumbira; Asi akatuma kuonda mumweya yavo.

¹⁵Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.

¹⁶Vakagodora Mozisi pamisasa, NaAroni, mutsvene waJehovha.

¹⁶Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.

¹⁷Pasi pakashama pakamedza Dhatani, Pakafukidza boka raAbhirami.

¹⁷Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,

¹⁸Moto ukapfuta pakati peboka ravo; Murazvo ukapisa vakaipa.

¹⁸og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.

¹⁹Vakaita mhuru paHorebhi, Vakanamata mufananidzo wakaumbwa.

¹⁹De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,

²⁰Vakatsinhana saizvozvo kubwinya kwavo Nomufananidzo wemombe, inochera bundo.

²⁰og de byttet sin ære* mot billedet av en okse, som eter gress. / {* 5MO 10, 21.}

²¹Vakakangamwa Mwari muponesi wavo, Wakaita zvinhu zvikuru paEgipita;

²¹De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,

²²Mabasa anoshamisa munyika yaHamu, Nezvinhu zvinotyisa paGungwa Dzvuku.

²²undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.

²³Saka akati, Ndinoda kuvaparadza; Dai Mozisi musanangurwa wake asina kumira pamberi pake ipo pakaputsika, Kuti adzore kutsamwa kwake, arege kuvaparadza.

²³Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.

²⁴Zvirokwazvo, vakazvidza nyika inofadza, Havana kutenda shoko rake;

²⁴Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,

²⁵Asi vakanyunyuta mumatende avo, Vakasateerera inzwi raJehovha.

²⁵og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.

²⁶Saka wakavasimudzira ruoko rwake. Kuti avaparadze murenje;

²⁶Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen

²⁷Uye kuti aparadze vana vavo pakati pavahedheni. Avaparadzire panyika dzose.

²⁷og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.

²⁸Vakazvibatanidzawo naBhaaripeori, Vakadya zvakabayirwa vakafa.

²⁸Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde*, / {* d.e. de livløse avgudsbilleder.}

²⁹Naizvozvo vakamutsamwisa nezvavakaita; Denda ndokupinda pakati pavo.

²⁹og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.

³⁰Ipapo Pinehasi akasimuka, akaita zvakarurama; Denda ndokuguma.

³⁰Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;

³¹Izvozvo zvikanzi kwaari kururama, Kusvikira kumarudzi namarudzi nokusingaperi.

³¹og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.

³²Vakamutsamwisawo pamvura zhinji yeMeribha, Naizvozvo Mozisi akaoneswa nhamo nokuda kwavo.

³²Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;

³³Nekuti vakamukira mweya wake, Iye akataura nehasha nemiromo yake.

³³for de var gjenstridige mot hans* Ånd, og han talte tankeløst med sine leber. / {* d.e. Guds.}

³⁴Havana kuparadza ndudzi dzavanhu, Sezvavakanga varairwa naJehovha,

³⁴De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,

³⁵Asi vakavengana navahedheni, Vakadzidza mabasa avo;

³⁵men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,

³⁶Vakashumira zvifananidzo zvavo; Izvo zvikava musungo kwavari.

³⁶og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,

³⁷Zvirokwazvo, vakabayira mweya yakaipa vanakomana vavo navanasikana vavo,

³⁷og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene*. / {* d.e. avgudene.}

³⁸Vakateura ropa risina mhosva, iro ravanakomana vavo navanasikana vavo, Vakavabayira zvifananidzo zveKanani; Nyika ikasvibiswa neropa.

³⁸og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.

³⁹Vakasvibiswa saizvozvo namabasa avo, Vakapata pane zvavakaita.

³⁹De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.

⁴⁰Saka kutsamwa kwaJehovha kwakamukira vanhu vake, Akasema nhaka yake.

⁴⁰Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.

⁴¹Akavaisa muruoko rwavahedheni; Vakavavenga ndivo vaivabata.

⁴¹Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,

⁴²Vavengi vavo vakavamanikidzawo, Vakaiswa pasi poruoko rwavo.

⁴²og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.

⁴³Akavarwira kazhinji, Asi vakamumukira pakurangana kwavo, Vakanyudzwa muzvakaipa zvavo.

⁴³Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.

⁴⁴Kunyange zvakadaro akatarira kutambudzika kwavo, Panguva yaakanzwa kuchema kwavo;

⁴⁴Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.

⁴⁵Akarangarira sungano yake nokuda kwavo, Akazvidemba nokuda kokuwanda kwetsitsi dzake.

⁴⁵Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,

⁴⁶Akavanzwisawo tsitsi Navose vakanga vavatapa.

⁴⁶og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.

⁴⁷Tiponesei, Jehovha Mwari wedu, Tiunganidzei, tibve pakati pavahedheni, Kuti tivonge zita renyu dzvene, Tifarisise pakukurumbidzai.

⁴⁷Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!

⁴⁸Jehovha Mwari waIsiraeri ngaakudzwe, Kubva pakusingaperi kusvikira pakusingaperi. Vanhu vose ngavati, Ameni. Hareruya.

⁴⁸Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!