¹Ngaarumbidzwe Jehovha, dombo rangu, Anodzidzisa maoko angu kurwa, Nemimwe yangu kufura;

¹Av David. Lovet være Herren, min klippe, han som oplærer mine hender til strid, mine fingrer til krig,

²Unyoro hwangu, nenhare yangu, Shongwe yangu yakakwirira, nomurwiri wangu; nhovo yangu, uye iye wandinovimba naye; Anoisa vanhu vangu pasi pangu.

²min miskunn og min festning, min borg og min redningsmann, mitt skjold og den jeg tar min tilflukt til, den som tvinger mitt folk under mig.

³Jehovha, munhu chinyiko, zvamune hanya naye? Kana Mwanakomana womunhu, zvamunomurangarira?

³Herre, hvad er et menneske, at du kjenner ham, et menneskebarn, at du akter på ham!

⁴Munhu akafanana nomweya; Mazuva ake anenge mumvuri unopfuura.

⁴Et menneske er lik et åndepust, hans dager er som en skygge som farer forbi.

⁵Kotamisa kudenga-denga kwenyu Jehovha, muburuke; Gunzvai makomo, apfungaire hutsi.

⁵Herre, bøi din himmel og far ned, rør ved fjellene så de ryker!

⁶Penyesai mheni, muvaparadze; Furai miseve yenyu, muvavhunduse.

⁶La lynet lyne og spred dem*, send dine piler og skrem dem! / {* fiendene.}

⁷Tambanudzai ruoko rwenyu muri kumusoro; Ndisunungurei, mundirwire pamvura zhinji, Naparuoko rwavatorwa;

⁷Rekk ut dine hender fra det høie, fri mig og frels mig fra store vann, fra fremmedes hånd,

⁸Avo vanotaura zvisina maturo nomuromo wavo, Uye ruoko rwavo rworudyi ndirwo ruoko rworudyi rwenhema.

⁸de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd.

⁹Mwari ndichakuimbirai rwiyo rutsva; Ndichakuimbirai nziyo dzokurumbidza nomutengeramwa une hungiso dzine gumi.

⁹Gud! En ny sang vil jeg synge dig, til tistrenget harpe vil jeg lovsynge dig,

¹⁰Ndimi munopa madzimambo kuponeswa, Munorwira Dhavhidhi muranda wenyu pamunondo unokuvadza.

¹⁰du som gir kongene frelse, som redder David, din tjener, fra det onde sverd.

¹¹Ndisunungurei, mundirwire paruoko rwavatorwa, Vanotaura zvisina maturo nomuromo wavo, Uye ruoko rwavo rworudyi ndirwo ruoko rworudyi rwenhema.

¹¹Frels mig og fri mig fra fremmedes hånd, de hvis munn taler svik, og hvis høire hånd er en løgnens hånd,

¹²Vanakomana vedu vachava semiti yakakura kwazvo pautsva hwayo; Uye vanasikana vedu samabwe ekona akavezwa sezvinovezerwa imba yamambo;

¹²forat våre sønner må være som planter, høit vokset i sin ungdom, våre døtre som hjørnestolper, hugget som til et slott,

¹³Matura edu achazara nezviyo zvamarudzi ose; Namakwai edu achabereka zviuru negumi rezviuru kumafuro edu.

¹³forat våre forrådshus må være fulle og gi av alle slag, at vårt småfe må øke sig i tusentall, ja i titusentall på våre gater,

¹⁴Nzombe dzedu dzichatakudzwa zvizhinji; Hatingaputsirwi madziro, kana kubuda kundorwa, Hakungavi nemhere inoridzwa panzira dzomumusha medu;

¹⁴at våre kuer må ha kalv, at det ingen skade må være og intet tap og intet klageskrik på våre gater.

¹⁵Vanomufaro vanhu avo, vanoitirwa saizvozvo; Vanomufaro vanhu avo, Mwari wavo ari Jehovha.

¹⁵Salig er det folk som det går således; salig er det folk hvis Gud Herren er.