¹Teererai murayiro wangu, imwi vanhu vangu; Rerekerai nzeve dzenyu munzwe mashoko omuromo wangu.

¹En læresalme av Asaf. Lytt, mitt folk, til min lære, bøi eders ører til min munns ord!

²Ndichashamisa muromo wangu nditaure nomufananidzo; Ndichaparidza mashoko akavanzika ekare,

²Jeg vil oplate min munn med tankesprog, jeg vil la utstrømme gåtefulle ord fra fordums tid.

³Zvatakanzwa nezvatakaziva, Nezvatakaudzwa namadzibaba edu.

³Det vi har hørt og vet, og det våre fedre har fortalt oss,

⁴Hatingazvivanziri vana vavo, Asi tichaudza rudzi runotevera mabasa angarumbidzwa aJehovha , Nesimba rake, namabasa ake, anoshamisa, aakaita.

⁴det vil vi ikke dølge for deres barn, men for den kommende slekt fortelle Herrens pris og hans styrke og de undergjerninger som han har gjort.

⁵nekuti akamutsa chipupuriro pakati paJakove, Akatema murayiro pakati paIsiraeri, Akazviraira madzibaba edu, Kuti vazvizivise vana vavo;

⁵Han har reist et vidnesbyrd i Jakob og satt en lov i Israel, som han bød våre fedre å kunngjøre sine barn,

⁶Kuti rudzi runotevera ruzvizive, ivo vana vachazoberekwa; Ivo vasimuke vazviudze vana vavo;

⁶forat den kommende slekt, de barn som skulde fødes, kunde kjenne dem, kunde stå frem og fortelle dem for sine barn

⁷Kuti tariro yavo ive kuna Mwari, Varege kukangamwa mabasa aMwari, Asi vachengete mirairo yake;

⁷og sette sitt håp til Gud og ikke glemme Guds gjerninger, men holde hans bud

⁸Varege kufanana namadzibaba avo, Rwakanga ruri rudzi rusingateereri, rwakamukira Mwari. Rudzi rwakaramba kururamisa moyo yavo, Uye mweya yavo yakanga isina kutendeka kuna Mwari.

⁸og ikke være som deres fedre, en opsetsig og gjenstridig slekt, en slekt som ikke gjorde sitt hjerte fast, og hvis ånd ikke var trofast mot Gud.

⁹Vana vaEfuraimu, kunyange vakanga vakashonga nhumbi dzokurwa nouta, Vakadzokera shure pazuva rokurwa.

⁹Efra'ims barn, de rustede bueskyttere, vendte om på stridens dag.

¹⁰Havana kuchengeta sungano yaMwari, Vakaramba kufamba nomurayiro wake;

¹⁰De holdt ikke Guds pakt og vilde ikke vandre i hans lov,

¹¹Vakakangamwa zvaakaita, Namabasa ake akashamisa, aakavaratidza.

¹¹og de glemte hans store gjerninger og de under som han hadde latt dem se.

¹²Wakaita zvinhu zvinoshamisa pamberi pamadzibaba avo, Panyika yeEgipita, pasango reZoani.

¹²For deres fedres øine hadde han gjort under i Egyptens land, på Soans mark*. / {* 4MO 13, 22.}

¹³Wakapamura gungwa, akavayambusa; Akamisa mvura ikafanana nomurwi.

¹³Han kløvde havet og lot dem gå gjennem det og lot vannet stå som en dynge.

¹⁴Masikatiwo wakavafambisa negore, Nousiku hwose nechiedza chomoto.

¹⁴Og han ledet dem ved skyen om dagen og hele natten ved ildens lys.

¹⁵Wakapamura matombo murenje, Akavamwisa zvakanaka kwazvo sapamvura inobva pakadzika.

¹⁵Han kløvde klipper i ørkenen og gav dem å drikke som av store vanndyp.

¹⁶Akabudisawo hova dzemvura padombo, Akayererisa mvura zhinji yakaita senzizi.

¹⁶Og han lot bekker gå ut av klippen og vann flyte ned som strømmer.

¹⁷Kunyange zvakadaro vakaramba vachimutadzira, Nokumukira Wekumusoro-soro murenje.

¹⁷Men de blev ennu ved å synde mot ham, å være gjenstridige mot den Høieste i ørkenen.

¹⁸Vakaidza Mwari mumoyo mavo Vachikumbira zvokudya zvavakanga vachidawo.

¹⁸Og de fristet Gud i sitt hjerte, så de krevde mat efter sin lyst.

¹⁹Zvirokwazvo vakapopotera Mwari Vakati, Mwari angatigadzirira chokudya murenje here?

¹⁹Og de talte mot Gud, de sa: Kan vel Gud dekke bord i ørkenen?

²⁰Tarirai, akarova dombo, mvura zhinji ikadzutuka, Hova dzakayerera; Ko angapa chingwawo here? Ungavigira vanhu vake nyama here?

²⁰Se, han har slått klippen så det fløt ut vann, og bekker strømmet over; mon han også kan gi brød, eller kan han komme med kjøtt til sitt folk?

²¹Saka Jehovha akanzwa, akatsamwa; Moto ukaveserwa Jakove, Kutsamwa kukamukira Isiraeri.

²¹Derfor, da Herren hørte det, harmedes han, og ild optendtes mot Jakob, og vrede reiste sig mot Israel,

²²Nekuti havana kutenda Mwari, Havana kuvimba nokuponesa kwake.

²²fordi de ikke trodde på Gud og ikke stolte på hans frelse.

²³Kunyange zvakadaro wakaraira denga rose kumusoro, Akazarura mikova yokudenga;

²³Og han gav skyene der oppe befaling og åpnet himmelens porter.

²⁴Akanisa mana*pamusoro pavo kuti vadye, Akavapa zviyo zvokudenga.

²⁴Og han lot manna regne over dem til føde og gav dem himmelkorn.

²⁵Vanhu vakadya chingwa chavatumwa; Akavatumira zvokudya kusvikira vaguta.

²⁵Englebrød* åt enhver; han sendte dem næring til mette. / {* d.e. brød fra englenes bolig, himmelbrød.}

²⁶Akabudisa mhepo yakabva mabvazuva, ikarira kudenga; Akafambisa mhepo yakabva nyasi nesimba rake.

²⁶Han lot østenvinden fare ut i himmelen og førte sønnenvinden frem ved sin styrke.

²⁷Akanisawo nyama pamusoro pavo ikaita seguruva, Neshiri, dzina mapapiro, dzikaita sejecha regungwa;

²⁷Og han lot kjøtt regne ned over dem som støv og vingede fugler som havets sand,

²⁸Akazviwisira pakati pemisasa yavo, Pose-pose pavakanga vagere.

²⁸og han lot dem falle ned midt i deres leir, rundt omkring deres boliger.

²⁹Ipapo vakadya, vakaguta kwazvo; Akavapa zvavakanga vachikarira.

²⁹Og de åt og blev såre mette, og det de lystet efter, gav han dem.

³⁰Vakanga vasati vanyaradza kukara kwavo, Zvokudya zvavo zvakanga zvichiri mumiromo yavo,

³⁰De hadde ennu ikke latt fare det de lystet efter, ennu var deres mat i deres munn,

³¹Kutsamwa kwaMwari kukavamukira, Akauraya vakakoresa pakati pavo, Akaparadza majaya aIsiraeri.

³¹da reiste Guds vrede sig mot dem, og han herjet blandt deres kraftfulle menn, og Israels unge menn slo han ned.

³²Kunyange zvakadaro vakaramba vachitadza, Vakasatenda mabasa ake aishamisa.

³²Med alt dette syndet de enda og trodde ikke på hans undergjerninger.

³³Saka akapedza mazuva avo panezvisina maturo, Namakore avo panezvinotyisa.

³³Derfor lot han deres dager svinne bort i tomhet og deres år i forskrekkelse.

³⁴Zvino akati achivauraya, ipapo vakamubvunza , vakashingaira kutsvaka Mwari.

³⁴Når han herjet blandt dem, da spurte de efter ham og vendte om og søkte Gud

³⁵Vakarangarira kuti Mwari ndiye dombo ravo, NaMwari Wokumusoro-soro mudzikunuri wavo.

³⁵og kom i hu at Gud var deres klippe, og den høieste Gud deres gjenløser.

³⁶Asi vakamubata kumeso nemiromo yavo, Vakamurevera nhema nendimi dzavo.

³⁶Men de smigret for ham med sin munn og løi for ham med sin tunge.

³⁷Nekuti moyo yavo yakanga isina kururama kwaari, Uye vakanga vasina kutendeka pasungano yake.

³⁷Og deres hjerte hang ikke fast ved ham, og de var ikke tro mot hans pakt.

³⁸Asi iye, zvaakanga ane nyasha huru, akavakangamwira kuipa kwavo, akasavaparadza; Zvirokwazvo, kazhinji akadzora kutsamwa kwake, Akasamutsa hasha dzake dzose.

³⁸Men han, han er miskunnelig, han tilgir misgjerning og forderver ikke; mange ganger lot han sin vrede vende om og lot ikke all sin harme bryte frem.

³⁹Akarangarira kuti vakanga vari nyama chete; Nemhepo, inopfuura, isingadzokizve.

³⁹Og han kom i hu at de var kjød, et åndepust som farer avsted og ikke kommer tilbake.

⁴⁰Vakamumukira murenje kazhinji sei, Nokumunzwisa shungu mugwenga!

⁴⁰Hvor titt var de ikke gjenstridige mot ham i ørkenen, gjorde ham sorg på de øde steder!

⁴¹Vakapamhidzazve, vakaidza Mwari, vakakuvadza Mutsvene waIsiraeri.

⁴¹Og de fristet Gud på ny og krenket Israels Hellige.

⁴²Havana kurangarira ruoko rwake, Kana zuva raakavadzikunura pamudzivisi.

⁴²De kom ikke hans hånd i hu den dag han forløste dem fra fienden,

⁴³Panguva yaakavaratidza zviratidzo zvake Nezvishamiso zvake pasango reZoani;

⁴³han som gjorde sine tegn i Egypten og sine under på Soans mark.

⁴⁴Akashandura nzizi dzavo dzikava ropa, Nehova dzavo, vakakoniwa kumwa mvura yadzo.

⁴⁴Han gjorde deres elver til blod, og sine rinnende vann kunde de ikke drikke.

⁴⁵Akatuma pakati pavo mapupira enhunzi, dzakavaruma; Namatafi, akavaparadza.

⁴⁵Han sendte imot dem fluesvermer som fortærte dem, og frosk som fordervet dem.

⁴⁶Zvibereko zvavo wakazvipa mhunduru, Zvavakabatira akazvipa mhashu.

⁴⁶Og han gav gnageren* deres grøde og gresshoppen deres høst. / {* d.e. gresshoppen.}

⁴⁷Akaparadza mizambiringa yavo nechimvuramabwe, Nemionde yavo nechando.

⁴⁷Han slo deres vintrær ned med hagl og deres morbærtrær med haglstener.

⁴⁸Mombe dzavo akadziisawo pachimvuramabwe, Zvipfuwo zvavo akazviisa pamheni.

⁴⁸Og han overgav deres fe til haglet og deres hjorder til ildsluer.

⁴⁹Akatuma pakati pavo kutsamwa kwake kukuru, Nehasha neshungu nokutambudza, Rikaita boka ravatumwa vezvakaipa.

⁴⁹Han slapp sin brennende vrede løs mot dem, harme og forbitrelse og trengsel, en sending av ulykkes-bud.

⁵⁰Akagadzirira kutsamwa kwake nzira; Haana kubvisa mweya wavo parufu, Asi akaisa upenyu hwavo kuhosha;

⁵⁰Han brøt vei for sin vrede, sparte ikke deres sjel for døden, overgav deres liv til pesten.

⁵¹Akarova matangwe ose paEgipita, Ivo vokutanga vesimba ravo pamatende aHami;

⁵¹Og han slo alle førstefødte i Egypten, styrkens førstegrøde i Kams telter.

⁵²Asi akabudisa vanhu vake samakwai, Akavaperekedza murenje seboka rezvipfuwo.

⁵²Og han lot sitt folk bryte op som en fåreflokk og førte dem som en hjord i ørkenen.

⁵³Akavafambisa vakafara, vakasatya; Asi gungwa rakafukidza vavengi vavo.

⁵³Og han ledet dem tryggelig, og de fryktet ikke, men havet skjulte deres fiender.

⁵⁴Akavasvitsa panyika yake tsvene, Pagomo iri, raakatenga noruoko rwake rworudyi.

⁵⁴Og han førte dem til sitt hellige landemerke, til det berg hans høire hånd hadde vunnet.

⁵⁵Akadzingawo ndudzi pamberi pavo, Akavaganhurira ivo vave nhaka yavo, Akagarisa vaIsiraeri pamatende avo.

⁵⁵Og han drev hedningene ut for deres åsyn og lot deres land tilfalle dem som arvedel og lot Israels stammer bo i deres telter.

⁵⁶Kunyange zvakadaro vakaidza Mwari Wekumusoro-soro, vakamumukira, Vakasachengeta zvipupuriro zvake;

⁵⁶Men de fristet Gud, den Høieste, og var gjenstridige mot ham, og de aktet ikke på hans vidnesbyrd.

⁵⁷Asi vadzoka, vakaita zvinonyengera. Vakatsauka souta hunonyengera.

⁵⁷De vek av og var troløse, som deres fedre, de vendte om, likesom en bue som svikter.

⁵⁸Nekuti vakamutsa kutsamwa kwake namatunhu avo akakwirira, Vakamutsa godo rake nezvifananidzo zvavo zvakaveziwa.

⁵⁸Og de vakte hans harme med sine offerhauger og gjorde ham nidkjær med sine utskårne billeder.

⁵⁹Zvino Mwari akati achizvinzwa, akatsamwa kwazvo, Akasema Isiraeri kwazvo-kwazvo.

⁵⁹Gud hørte det og blev vred, og han blev såre kjed av Israel.

⁶⁰Akabva patabhenakeri yeShiro, Tende raakanga akaisa pakati pavanhu;

⁶⁰Og han forlot sin bolig i Silo, det telt han hadde opslått blandt menneskene.

⁶¹Akaisa simba rake mukutapwa, Nokubwinya kwake muruoko rwomudzivisi.

⁶¹Og han overgav sin styrke til fangenskap og sin herlighet i fiendens hånd.

⁶²Vanhu vake wakavaisawo kumunondo; Akatsamwira nhaka yake kwazvo.

⁶²Og han overgav sitt folk til sverdet og harmedes på sin arv.

⁶³Moto wakapedza majaya avo; Vasikana vavo havana kuimbirwa pakuwanikwa kwavo.

⁶³Ild fortærte dets unge menn, og dets jomfruer fikk ingen brudesang.

⁶⁴Vapristi vavo vakaurawa nomunondo; Chirikadzi dzavo hadzina kuchema.

⁶⁴Dets prester falt for sverdet, og dets enker holdt ikke klagemål*. / {* nemlig over sine døde.}

⁶⁵Ipapo Ishe akapepuka somunhu akanga avete, Semhare inoridza mhere nokuda kwewaini.

⁶⁵Da våknet Herren som en sovende, som en helt som jubler av vin.

⁶⁶Akarova vadzivisi vake, vakadzokera sure. Akavanyadzisa zvisingaperi.

⁶⁶Og han slo sine motstandere tilbake, påførte dem en evig skam.

⁶⁷Akarambawo tende raJosefa, Akasanangura rudzi rwaEfuremu.

⁶⁷Og han forkastet Josefs telt og utvalgte ikke Efra'ims stamme,

⁶⁸Asi akasanangura rudzi rwaJudha, Negomo reZiyoni raakanga achida.

⁶⁸men han utvalgte Juda stamme, Sions berg som han elsket.

⁶⁹Akavaka nzvimbo yake tsvene senhare dzakakwirira, Sapasi paakateya nokusingaperi.

⁶⁹Og han bygget sin helligdom lik høie fjell, lik jorden, som han har grunnfestet for evig tid.

⁷⁰Akasanangurawo Dhavhidhi muranda wake, Akamubvisa pamatanga amakwai;

⁷⁰Og han utvalgte David, sin tjener, og tok ham fra fårehegnene;

⁷¹Akandomutora paaifudza matunzvi aimwisa, Kuti ave mufudzi wavanhu vake Jakove, naIsiraeri nhaka yake.

⁷¹fra de melkende får som han gikk bakefter, hentet han ham til å vokte Jakob, sitt folk, og Israel, sin arv.

⁷²Naizvozvo akavafudza nokururama komoyo wake; Akavaperekedza nouchenjeri hwamaoko ake.

⁷²Og han voktet dem efter sitt hjertes opriktighet og ledet dem med sin forstandige hånd.