¹ Araŋ ma anniya haw ka baakasinay di a ma boori. Amma araŋ ma beeje nda Biya Hanno nooyaŋey mo, sanku fa annabitaray teeyaŋ.

¹Jag efter kjærligheten! Streb efter de åndelige gaver, men mest efter å tale profetisk!

² Zama boro kaŋ ga salaŋ da ciine waani, Irikoy se no a go ga salaŋ, manti borey se, za kaŋ boro kulu si faham d'a, day Biya _Hanno|_ do a go ga gunduyaŋ salaŋ.

²For den som taler med tunge, taler ikke for mennesker, men for Gud; for ingen skjønner det, men han taler hemmeligheter i Ånden;

³ Amma boro kaŋ go ga annabitaray te ga jina-koyyaŋ, da bakaraw, da bine gaabandiyaŋ sanni salaŋ borey se.

³den derimot som taler profetisk, taler for mennesker til opbyggelse og formaning og trøst.

⁴ Boro kaŋ go ga salaŋ nda ciine waani, nga boŋ se no a ga jina-koyyaŋ te, amma boro kaŋ go ga annabitaray te, Almasihu marga se no a ga jina-koyyaŋ te.

⁴Den som taler med tunge, opbygger sig selv; men den som taler profetisk, opbygger menigheten.

⁵ Ay ga ba araŋ boro kulu ma salaŋ nda ciine waani-waani yaŋ, sanku fa annabitaray teeyaŋ. Zama boro kaŋ go ga annabitaray te, a bisa boro kaŋ go ga salaŋ nda ciine waani-waani yaŋ, da manti a g'a feeri no hala marga ma du ka koy jina.

⁵Allikevel ønsker jeg at I alle talte med tunger, men heller at I talte profetisk; den som taler profetisk, er større enn den som taler med tunger, medmindre han tyder det, så at menigheten kan få opbyggelse av det.

⁶ Sohõ binde, nya-izey, d'ay kaa araŋ do ka salaŋ da ciine waani-waani yaŋ, ifo no ay ga hanse araŋ se, da manti ay ga salaŋ araŋ se da bangandiyaŋ fo, wala bayray, wala annabitaray, wala dondonandiyaŋ?

⁶Og nu, brødre, om jeg kommer til eder og taler med tunger, hvad vil det da gagne eder, medmindre jeg taler til eder enten med åpenbaring eller med kunnskap, enten med profetiske ord eller med lære?

⁷ Baa hayey kaŋ sinda fundi kaŋ boro g'i kar, da seese no wala moolo no, d'i s'a jinda fayanka, mate boro ga te ka bay haŋ kaŋ seesa wala moola ga ba ka ci?

⁷Dersom de livløse ting som gir lyd, enten det er en fløite eller en harpe, ikke gir forskjellige toner, hvorledes kan en da skjønne det som spilles på fløiten eller på harpen?

⁸ Zama d'i na hilli kar kaŋ jinda mana kay ka boori, mate no boro ga te ka soola wongu se?

⁸Og om en basun gir en utydelig lyd, hvem vil da gjøre sig rede til strid?

⁹ Yaadin mo no araŋ bumbey, d'araŋ deeney si sanni kaŋ i ga tara ka faham d'a salaŋ, mate no i ga te ka bay haŋ kaŋ araŋ goono ga ci? Zama araŋ goono ga salaŋ hawo ra.

⁹Således også med eder: Dersom I ikke med eders tunge fremfører tydelig tale, hvorledes kan en da skjønne det som blir sagt? I vil jo da tale bort i været.

¹⁰ Baa kaŋ jinde waani-waani boobo go ndunnya ra, i afo kulu si jaŋ haŋ kaŋ ga fahamandi.

¹⁰Så mange slags sprog er det nu visst i verden, og det er intet av dem som ikke har sin betydning;

¹¹ Amma d'ay si faham d'a jinda, ay go sanda mebaraw cine bora kaŋ salaŋ se. Nga mo kaŋ go ga salaŋ ga hima ay se mebaraw.

¹¹dersom jeg altså ikke kjenner sprogets betydning, blir jeg en utlending for den som taler, og den som taler, blir en utlending for mig.

¹² Yaadin gaa araŋ wo, za kaŋ araŋ gonda anniya araŋ ma du Biya Hanno nooyaŋey, kala araŋ ma ceeci nda baayaŋ wo kaŋ yaŋ ga naŋ Almasihu marga ma koy da jina.

¹²Således også med eder: Når I streber efter de åndelige gaver, så søk å få dem i rikelig mål til menighetens opbyggelse.

¹³ Woodin se no boro kaŋ go ga salaŋ nda ciine waani, a ma Irikoy ŋwaaray hala nga ma du k'a feeri.

¹³Derfor, den som taler med tunge, han bede om at han må kunne tyde det!

¹⁴ Zama d'ay te adduwa ciine waani ra, ay biya go ga salaŋ amma ay fahama mana du albarka.

¹⁴For dersom jeg beder med tunge, da beder min ånd, men min forstand er uten frukt.

¹⁵ Mate no? Ay ga adduwa te da biya, ay ga adduwa te da fahamay mo. Ay ga baytu te da biya, ay ga baytu te da fahamay mo.

¹⁵Hvorledes er det altså? Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden.

¹⁶ Da manti yaadin, da ni go ga saabu nda biya, mate no boro kaŋ si waani ga te ka ne: «Amin!» ni saabuyaŋo banda, za kaŋ a si bay haŋ kaŋ no ni go ga ci?

¹⁶For dersom du lover Gud med din ånd, hvorledes skal da nogen blandt de ukyndige kunne si amen til din takkebønn? han vet jo ikke hvad du sier;

¹⁷ Zama nin wo, daahir ni go ga saabu ihanna dumo, amma bora din mana du jina-koyyaŋ.

¹⁷for du holder vel en smukk takkebønn, men den andre får ingen opbyggelse av det.

¹⁸ Ay ga Irikoy saabu kaŋ ay ga salaŋ da ciine waani-waani yaŋ ka bisa araŋ kulu.

¹⁸Jeg takker Gud: jeg taler mere med tunge enn I alle;

¹⁹ Kulu nda yaadin, Almasihu marga ra a ga bisa ay se ay ma sann'ize gu ci d'ay fahama, ya du ka cindey dondonandi, ka bisa ay ma sann'ize zambar way te da ciine waani.

¹⁹men i en menighets-samling vil jeg heller tale fem ord med min forstand, for derved å lære andre, enn ti tusen ord med tunge.

²⁰ Nya-izey, fahamay ra araŋ ma si ciya zankayaŋ. Amma laala do haray araŋ ma ciya zanka kaynayaŋ, fahamay do haray mo araŋ ma te albeeriyaŋ.

²⁰Brødre! vær ikke barn i forstand, men vær barn i ondskap; i forstand derimot skal I være fullvoksne!

²¹ Tawretu* ra i n'a hantum kaŋ Rabbi ne: «Ay ga salaŋ dumo wo se da ciine waani-waaney, da mebarawey meyey, amma kulu nda yaadin i ga wangu ka maa.»

²¹Det er skrevet i loven: Ved folk med fremmed tungemål og ved fremmedes leber vil jeg tale til dette folk, og enda skal de ikke høre på mig, sier Herren.

²² Yaadin gaa, ciine waani-waaney ga ciya alaama borey kaŋ yaŋ mana cimandi se, manti cimandikoy se. Amma annabitaray ga ciya alaama cimandikoy se, manti borey kaŋ yaŋ mana cimandi se.

²²Så er da tungene til et tegn, ikke for de troende, men for de vantro; den profetiske tale derimot er ikke for de vantro, men for de troende.

²³ Da Almasihu marga kulu margu care banda, nga no boro kulu ga salaŋ da ciine waani-waani mo, da boro fooyaŋ furo mo kaŋ mana caw, wala kaŋ mana cimandi, manti i ga ne araŋ follo no?

²³Om da hele menigheten kommer sammen, og alle taler med tunger, og det så kommer ukyndige eller vantro inn, vil de da ikke si at I er fra eder selv?

²⁴ Amma d'araŋ kulu go ga annabitaray te, nga no boro fo furo mo kaŋ mana cimandi wala kaŋ mana caw, annabitaray sanney kulu g'a zeeri, ikulu g'a neesi,

²⁴Men om alle taler profetisk, og det så kommer inn en vantro eller en ukyndig, så refses han av alle og dømmes av alle,

²⁵ a bina gundey mo ga bangay. Nga mo, kal a ma kaŋ ganda birante ka sududu Irikoy se ka seeda kaŋ daahir Irikoy go araŋ game ra.

²⁵hans hjertes skjulte tanker åpenbares, og så vil han falle på sitt ansikt og tilbede Gud, og vidne at Gud sannelig er iblandt eder.

²⁶ Yaadin gaa, mate no a ga bara nd'a, nya-izey? Waati kaŋ araŋ ga margu care banda, boro fo kulu gonda zabura fo, wala dondonandiyaŋ fo, wala bangandiyaŋ fo, wala ciine waani fo, wala a feeriji fo. Wa naŋ hay kulu ma te jina-koyyaŋ se.

²⁶Hvorledes er det altså, brødre? Når I kommer sammen, så har hver av eder en salme eller en lære eller en åpenbaring eller en tunge eller en tydning: la alt skje til opbyggelse!

²⁷ Da boro ga salaŋ da ciine waani, kala ngey boro hinka, wala a ma si bisa ihinza. I ma salaŋ afo-fo, boro fo mo ma feeri.

²⁷Taler nogen med tunge, da la det være to eller i det høieste tre hver gang, og den ene efter den annen, og la én tyde det!

²⁸ Amma da sanni feeriko si no, kala bora ma dangay Almasihu marga ra, a ma salaŋ nga boŋ se da Irikoy se mo.

²⁸Men er det ingen til stede som kan tyde, da skal han tie i menighets-samlingen, men tale for sig selv og for Gud.

²⁹ Annabey mo ma salaŋ, ngey boro hinka wala ihinza, cindey mo ma sanney neesi.

²⁹Men av profeter tale to eller tre, og de andre prøve det!

³⁰ Amma da boro fo kaŋ go ga goro noodin du bangandiyaŋ, bora kaŋ go ga salaŋ ma dangay.

³⁰og får en annen en åpenbaring mens han sitter der, da skal den første tie.

³¹ Zama araŋ kulu ga du ka annabitaray te afo-fo, hala boro kulu ma dondon, ikulu ma du yaamaryaŋ mo.

³¹For I kan alle tale profetisk, én ad gangen, så alle kan lære og alle formanes;

³² Annabi kulu biya mo go nga bumbo dabaro ra,

³²og profeters ånder er profeter lydige;

³³ zama Irikoy ya manti kosongu wane no, amma laakal kanay wane no. Mate kaŋ a bara hanantey margey kulu ra,

³³for Gud er ikke uordens Gud, men freds Gud.

³⁴ wa naŋ wayborey ma dangay Almasihu margey ra, zama i mana yadda i se i ma salaŋ, amma i ma ngey boŋ ye ganda, mate kaŋ cine Tawreto* ci.

³⁴Likesom i alle de helliges menigheter, skal eders kvinner tie i menighets-samlingene; for det tillates dem ikke å tale, men de skal underordne sig, som også loven sier.

³⁵ D'i ga ba ngey ma du boŋ-feeray mo, kal i ma ngey kurnyey hã fu, zama haawi hari no wayborey ma salaŋ Almasihu marga ra.

³⁵Men vil de få rede på noget, da skal de spørre sine egne menn hjemme; for det sømmer sig ikke for en kvinne å tale i menighets-samling.

³⁶ Mate no? Araŋ do no Irikoy sanno fun? Wala araŋ do hinne no a kaa?

³⁶Eller var det fra eder Guds ord gikk ut? eller er I de eneste det er nådd til?

³⁷ Da boro fo ga miila nga ya annabi no, wala boro kaŋ gonda Biya Hanno nooyaŋ, kal a ma woone bay: hayo kaŋ ay go ga hantum araŋ se ya Irikoy lordo no.

³⁷Tror nogen at han er en profet eller en åndelig, da skal han skjønne at det jeg skriver til eder, er Herrens bud.

³⁸ Amma da boro fo baa si nd'a, i ma saalay kaa bora din gaa.

³⁸Men om nogen ikke skjønner det, så får han la det være.

³⁹ Yaadin gaa, ay nya-izey, wa beeje nda annabitaray teeyaŋ, wa si wangu mo borey ma salaŋ da ciine waani-waani yaŋ.

³⁹Derfor, brødre, streb efter å tale profetisk, og hindre ikke nogen i å tale med tunger;

⁴⁰ Amma hay kulu ma te da laakal, i m'a te nga fonda boŋ mo.

⁴⁰men la alt skje sømmelig og med orden!