¹ Amma sohõ, nin Yakuba, nin Israyla, Yaa no Rabbi ci, nga kaŋ na ni taka, Nga kaŋ na ni te, A ne: Ma si humburu, zama ay na ni fansa*. Ay na ni ce mo da ni maa, ni ya ay wane no.

¹Og nu, så sier Herren, som skapte dig, Jakob, og som dannet dig, Israel: Frykt ikke! Jeg har gjenløst dig, kalt dig ved navn, du er min.

² Waati kaŋ ni ga harey daŋandi, ay go ni banda. Waati kaŋ ni ga isey daŋandi mo, i si ni gon. Waati kaŋ ni ga gana danji bindi ra, a si ni kukure, Danji beela mo si di ni gaa.

²Når du går gjennem vann, så er jeg med dig, og gjennem elver, så skal de ikke overskylle dig; når du går gjennem ild, skal du ikke svies, og luen skal ikke brenne dig;

³ Zama ay no ga ti Rabbi ni Irikoyo, Israyla wane Hananyankoyo, ni Faabakwa. Ay na Misira no a ma ciya ni fansayaŋ hari, Etiyopi da Seba mo ga ti ni banandi.

³for jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din frelser; jeg gir Egypten til løsepenger for dig, Etiopia og Seba gir jeg i ditt sted.

⁴ Zama ni gonda darza ay do, Ni ya beerandiyaŋ hari no, ay ga ba nin mo. Woodin se no ay ga Adam-ize yaŋ nooyandi ni se, Jamayaŋ mo, ay g'i no ni fundo sabbay se.

⁴Fordi du er dyrebar i mine øine, fordi du er aktet høit og jeg elsker dig, så gir jeg mennesker i ditt sted og folkeslag i stedet for ditt liv.

⁵ Ma si humburu, zama ay go ni do. Ay ga kande ni banda i ma fun wayna funay haray, Ay m'i margu ka fun d'ey wayna kaŋay haray.

⁵Frykt ikke! Jeg er med dig. Fra Østen vil jeg la din ætt komme, og fra Vesten vil jeg samle dig.

⁶ Ya ne azawa kamba se: «Yeti!» Dandi kambe mo, ya ne a se: «Ma si gaay! Kande ay ize arey ka fun d'ey nangu mooro, Ay ize wayey mo ma kaa ka fun hala ndunnya me.»

⁶Jeg vil si til Norden: Gi dem hit, og til Syden: Hold dem ikke tilbake, la mine sønner komme fra det fjerne og mine døtre fra jordens ende,

⁷ I afo kulu ay maa go a gaa, Ay n'a taka mo ay darza se, Ay n'a cina, oho, ay n'a te.

⁷hver den som nevnes med mitt navn, og som jeg har skapt til min ære, som jeg har dannet og gjort.

⁸ Wa danawey kaa taray, zama i ga du mo. Da lutey mo, zama i ga ye ka maa.

⁸For frem et blindt folk som dog har øine, og døve som dog har ører!

⁹ Ndunnya dumey kulu margu care banda, Jamayaŋ mo margu care do. I ra may no du ka woodin bangandi ka muraadey kaŋ yaŋ jin ka bisa din cabe iri se? I ma kande ngey seedey ka du ka ngey boŋ hanandi. Wala mo i ma maa ka ne: «Cimi no.»

⁹La alle hedningefolk samle sig, alle folkeferd komme sammen! Hvem blandt dem* er det som kunngjør slikt**? La dem si oss hvad de tidligere har spådd***! La dem stille sine vidner, så de kan få rett, la dem høre og si: Det er sannhet! / {* avgudene.} / {** JES 43, 5 fg.} / {*** JES 41, 22.}

¹⁰ Yaa no Rabbi ci: Araŋ no ga ti ay seedey, d'ay tamo mo kaŋ ay suuban, Zama araŋ ma bay, araŋ m'ay cimandi mo. Araŋ ma faham mo kaŋ ay no ga ti NGA. Irikoy fo mana jin ka te ay se, Ay banda mo afo si bara.

¹⁰I er mine vidner, sier Herren, og min tjener, som jeg har utvalgt, forat I skal kjenne og tro mig og forstå at jeg er Gud*; før mig er ingen gud blitt til, og efter mig skal det ingen komme. / {* 5MO 32, 39.}

¹¹ Ay ya day, ay no Rabbi, Ay baa da banda Faabako si no.

¹¹Jeg, jeg er Herren, og foruten mig er det ingen frelser.

¹² Ay no ka ci, ay no ka faaba, ay mo no ka fe. Irikoy yaw fo mo si no araŋ game ra. Woodin sabbay se binde araŋ no ga ti ay seedey. Yaadin no Rabbi ci. Ay mo no ga ti Irikoy.

¹²Jeg har forkynt det og frelst, jeg har kunngjort det, og der var ingen fremmed gud blandt eder. I er mine vidner, sier Herren, og jeg er Gud.

¹³ Oho, za sintina ka kaa sohõ, ay no. Afo mo si no kaŋ ga kaa ay kambe ra. Ay no ga goy, may mo no g'a bare?

¹³Endog fra dag blev til, er jeg det, og det er ingen som redder av min hånd; jeg gjør en gjerning, og hvem gjør den ugjort?

¹⁴ Yaa no Rabbi ni Fansakwa, Israyla wane Hananyankoyo ci: «Araŋ sabbay se no ay donton Babila gaa. Ay na Kaldancey kulu zumandi i ma kaa da zuray hiyaŋ ra, Kaŋ ga ti i ndunnya kaani ŋwaayaŋ waney.

¹⁴Så sier Herren, eders gjenløser, Israels Hellige: For eders skyld sender jeg bud til Babel og lar dem alle sammen flykte nedover elven, jeg lar kaldeerne flykte på de skib som var deres lyst.

¹⁵ Ay no ga ti Rabbi, araŋ wane Hananyankoyo, Israyla Takakwa, araŋ Bonkoono.»

¹⁵Jeg er Herren, eders Hellige, Israels skaper, eders konge.

¹⁶ Yaa no Rabbi ci, nga kaŋ na fondo feeri teeko ra, A na fondayze mo feeri hari beerey ra.

¹⁶Så sier Herren, som gjorde vei i havet og sti i mektige vann,

¹⁷ Nga kaŋ ga wongu torko nda bari kaa taray, Da wongu jama nda hin. I ga kani care banda, I si ye ka tun mo koyne. I fundey fun pat! Wongu n'i wi mo sanda mate kaŋ boro ga fitilla wi.

¹⁷som lot vogner og hester, hær og krigsmakt dra ut - alle sammen ligger de der, de står ikke op, de er slukket, som en tande sluknet de - :

¹⁸ Rabbi ne: Wa si fongu nda waato jirbey, Araŋ ma si laakal mo da haŋ kaŋ te za doŋ.

¹⁸Kom ikke i hu de forrige ting, akt ikke på fortiden!

¹⁹ A go, ay ga muraadu taji fo te kaŋ ga zorti sohõ. D'a te mo araŋ si jaŋ ka bay. Baa saaji ra ay ga fondo te, Isayaŋ mo ga te taasi beerey ra.

¹⁹Se, jeg gjør noget nytt, nu skal det spire frem; skal I ikke opleve det? Ja, jeg vil gjøre vei i ørkenen, strømmer i ødemarken.

²⁰ Ganji hamey g'ay beerandi, Zoŋey da taatagayey g'ay beerandi, Zama ay na hari no saajo ra. Ay na isayaŋ mo no taasi beerey ra. Zama ay ma haŋyaŋ hari no ay jama se, Ay wane suubanantey nooya.

²⁰Markens ville dyr, sjakaler og strutser, skal ære mig fordi jeg gir vann i ørkenen, strømmer i ødemarken, så mitt folk, mine utvalgte, kan drikke.

²¹ Jama wo kaŋ ay te ay boŋ se, Ngey no g'ay sifaw dede.

²¹Det folk jeg har dannet mig, skal forkynne min pris.

²² Kulu nda yaadin, ya Yakuba, ni mana ay ce. Amma nin, ya Israyla, ni farga nda ay.

²²Men mig har du ikke påkalt; Jakob, så du gjorde dig møie for mig, Israel!

²³ Ni mana kande ay se feejiyaŋ, Ay sargayey kaŋ i ga ton se. Ni mana ay beerandi mo da ni sargayey. Ay wo, yana ŋwaari sargay dake ni boŋ, Yana ni fargandi mo ka ne ni ma kande dugu.

²³Du har ikke gitt mig dine brennoffers får og ikke æret mig med dine slaktoffer; jeg har ikke trettet dig med matoffer og ikke voldt dig møie med virak.

²⁴ Ni mana kaana day ay se da nooru, Ni man'ay kungandi mo da ni sargayey maano, Amma ni na ni zunubi jarawo dake ay boŋ, Ni n'ay fargandi mo da ni goy laaley.

²⁴Du har ikke kjøpt mig Kalmus* for sølv og ikke mettet mig med dine slaktoffers fedme; du har bare trettet mig med dine synder, voldt mig møie med dine misgjerninger. / {* 2MO 30, 23.}

²⁵ Ay no, oho ay no ga ni taaley tuusu ay bumbo sabbay se. Ay si ye ka fongu ni zunubey gaa koyne.

²⁵Jeg, jeg er den som utsletter dine misgjerninger for min skyld, og dine synder kommer jeg ikke i hu.

²⁶ M'ay fongandi, iri ma kande iri sabaabey, Ma kande ni koba, hala ni ma du ka hanan.

²⁶Minn mig*, la oss gå i rette med hverandre! Fortell du, så du kan få rett! / {* om det du har gjort for mig.}

²⁷ Ni kaay sintina na zunubi te. Ni annabey mo na taali te ay se.

²⁷Din første far syndet, og dine talsmenn falt fra mig;

²⁸ Woodin sabbay se, Kal ay ma Nangu Hananta jine borey ziibandi. Ay ma Yakuba ciya laaliyaŋ hari, Israyla mo ma ciya wowi hari.

²⁸så vanhelliget jeg de hellige høvdinger og overgav Jakob til bann og Israel til spott.