¹ Wa saabu Rabbi se, zama nga wo booriyankoy no, Zama a baakasinay suujo go no hal abada.

¹Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

² Rabbi fansantey* ma ci yaadin, Ngey kaŋ a fansa k'i kaa yanjekaari kambe ra.

²Så sie Herrens gjenløste, de som han har gjenløst av nødens hånd,

³ A n'i margu, i ma fun laabey kulu ra -- wayna funay da wayna kaŋay, azawa nda dandi kambe.

³og som han har samlet fra landene, fra øst og fra vest, fra nord og fra havet.

⁴ I te boŋdaray saajo laawaley ra, Naŋ kaŋ boro kulu si no, I mana du kwaara kaŋ ga goro.

⁴De fór vill i ørkenen, i et uveisomt øde, de fant ikke en by å bo i.

⁵ I fundey yangala i ra da haray da jaw.

⁵De var hungrige og tørste, deres sjel vansmektet i dem.

⁶ Waato din gaa no i na jinde sambu Rabbi gaa ngey taabey ra, A na i faaba mo k'i kaa i masiibey ra.

⁶Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler utfridde han dem,

⁷ A na i jine candi mo fondo kayante ra, Zama i ma koy gallu kaŋ ga goro do.

⁷og han førte dem på rett vei, så de gikk til en by de kunde bo i.

⁸ Wa Rabbi sifa a baakasinay suujo se, D'a dambara goyey sabbay se kaŋ a ga te Adam-izey se.

⁸De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

⁹ Zama a ga fundi kaŋ gonda jaw yeesandi, A ga haraykom mo kungandi nda gomni.

⁹for han mettet den vansmektende sjel og fylte den hungrige sjel med godt.

¹⁰ Boro fooyaŋ go no kaŋ goro kubay da bu biya ra, I go hawante da sisiri da kayna,

¹⁰De satt i mørke og i dødsskygge, bundet i elendighet og jern,

¹¹ Zama i murte Irikoy sanney gaa, I donda Beeray-Beeri-Koyo saawarey mo.

¹¹fordi de hadde vært gjenstridige mot Guds ord og foraktet den Høiestes råd.

¹² Woodin se no a na i biney kaynandi nda taabi goy. I kati ka kaŋ, gaako mo si no.

¹²Derfor bøide han deres hjerter ved lidelse; de snublet, og det var ikke nogen hjelper.

¹³ Waato din gaa no i na jinde sambu Rabbi gaa ngey taabey ra, A na i faaba mo k'i kaa i masiibey ra.

¹³Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

¹⁴ A n'i kaa kubay da bu biya ra, A n'i bakey* ceeri-ceeri.

¹⁴Han førte dem ut av mørke og dødsskygge og rev sønder deres bånd.

¹⁵ Wa Rabbi sifa a baakasinay suujo se, D'a dambara goyey sabbay se kaŋ a ga te Adam-izey se,

¹⁵De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

¹⁶ Zama a na guuru-ciray me daabirjey ceeri, A na guuru-bi karangaley dumbu ka pati-pati.

¹⁶for han brøt sønder porter av kobber og hugg sønder bommer av jern.

¹⁷ Saamey hartayaŋey d'i taaley mo sabbay se no i g'i kankam.

¹⁷De var dårer og blev plaget for sin syndige vei og for sine misgjerninger;

¹⁸ I biney na ŋwaari dumi kulu fanta, I maan buuyaŋ meyey gaa.

¹⁸deres sjel vemmedes ved all mat, og de kom nær til dødens porter.

¹⁹ Waato din gaa no i na jinde sambu Rabbi gaa ngey taabey ra, A n'i faaba mo k'i kaa i masiibey ra.

¹⁹Da ropte de til Herren i sin nød; av deres trengsler frelste han dem.

²⁰ A na nga sanno samba k'i yayandi, A n'i soolam ka kaa i halaciyaŋey ra.

²⁰Han sendte sitt ord og helbredet dem og reddet dem fra deres graver.

²¹ Wa Rabbi sifa a baakasinay suujo se, D'a dambara goyey sabbay se kaŋ a ga te Adam-izey se.

²¹De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn;

²² Wa saabuyaŋ sargayyaŋ mo no, W'a goyey fe da farhã baytuyaŋ.

²²og ofre takkoffere og fortelle om hans gjerninger med jubel.

²³ Borey kaŋ yaŋ ga zulli ka koy teeko do hiyey ra, Kaŋ yaŋ ga muraadey te hari beerey ra,

²³De som fór ut på havet i skib, som drev handel på store vann,

²⁴ Ngey no ga di Rabbi goy, D'a dambara goyey teeku guusuyaŋey ra.

²⁴de så Herrens gjerninger og hans underverker på dypet.

²⁵ Zama a ga lordi ka ne haw kaŋ ga hamay ma tun, Wo kaŋ g'a hari bonday beerey tunandi.

²⁵Han bød og lot det komme en stormvind, og den reiste dets bølger.

²⁶ I ga ziji hala beene, I ga ye ka zumbu guusuyaŋey ra, Borey biney ga jijiri masiiba sabbay se.

²⁶De fór op imot himmelen, de fór ned i avgrunnene, deres sjel blev motløs i ulykken.

²⁷ I goono ga teeni, i goono ga langam sanda baji hanko, I ga fay da ngey laakaley parkatak!

²⁷De tumlet og vaklet som en drukken mann, og all deres visdom blev til intet.

²⁸ Waato din gaa no i na jinde sambu Rabbi gaa ngey taabey ra, A n'i faaba mo k'i kaa i masiibey ra.

²⁸Da ropte de til Herren i sin nød, og av deres trengsler førte han dem ut.

²⁹ A na beene hirriyaŋ dangandi, Hala hari bondayey ma kani.

²⁹Han lot stormen bli til stille, og bølgene omkring dem tidde.

³⁰ Saaya din i maa kaani zama nango kani. Yaadin no a kand'ey d'a do-meyo kaŋ i ga ba din ra.

³⁰Og de gledet sig over at de la sig; og han førte dem til den havn de ønsket.

³¹ Wa Rabbi sifa a baakasinay suujo se, D'a dambara goyey sabbay se kaŋ a ga te Adam-izey se.

³¹De skal prise Herren for hans miskunnhet og for hans undergjerninger mot menneskenes barn

³² W'a beerandi mo jama marga ra, W'a sifa arkusey faada ra.

³²og ophøie ham i folkets forsamling og love ham der hvor de gamle sitter.

³³ A ga isey bare ka ciya taasi beeri, Hari-moy mo ma koogu ka ciya jaw laabu.

³³Han gjorde elver til en ørken og vannkilder til et tørstig land,

³⁴ Laabu albarkanta ga bare ka ciya ciiri batama, A ra gorokoy laala sabbay se.

³⁴et fruktbart land til et saltland for deres ondskaps skyld som bodde der.

³⁵ A ga taasey boŋ ciya bangu, Laabu kogo mo ma ciya hari-moyaŋ.

³⁵Han gjorde en ørken til en vannrik sjø og et tørt land til vannkilder*. / {* nemlig: for det frelste Israel.}

³⁶ Noodin binde no a ga naŋ harayzey ma goro, Zama i ma gallu cina k'a te nangoray.

³⁶Og han lot de hungrige bo der, og de grunnla en by til å bo i.

³⁷ I ma fariyaŋ duma, i ma reyzin* kaliyaŋ tilam, I ma du heemaro din nafa.

³⁷Og de tilsådde akrer og plantet vingårder, og de vant den frukt de bar.

³⁸ A ga albarka daŋ i se mo hal i ma tonton gumo, A si naŋ mo i almaney ma zabu.

³⁸Og han velsignet dem, og de blev meget tallrike, og av fe gav han dem ikke lite.

³⁹ Koyne i ga kayna ka sumbal kankami nda taabi nda bine saray sabbay se,

³⁹Så minket de igjen og blev nedbøiet ved trengsel, ulykke og sorg.

⁴⁰ A ga donda-caray gusam bonkooney boŋ. A ma naŋ i ma te boŋdaray saajo taasi beerey boŋ, Naŋ kaŋ fondo si no.

⁴⁰Han som utøser forakt over fyrster og lar dem fare vill i et uveisomt øde,

⁴¹ Amma a ga moori ra goroko sambu nga kayna din ra k'a dake beene, k'a ciya almayaali boobo hal a ma ciya kuru cine.

⁴¹han ophøiet den fattige av elendighet og gjorde slektene som hjorden.

⁴² Adilantey ga di woodin, i ga farhã mo. Laala kulu mo ga nga me daabu.

⁴²De opriktige ser det og gleder sig, og all ondskap lukker sin munn.

⁴³ May no gonda laakal? A ma haggoy da muraadu woodin yaŋ, A ma laakal mo da Rabbi baakasinay suujey.

⁴³Den som er vis, han akte på dette og merke på Herrens nådegjerninger!