¹Rala-na ha'eo Yesus metudui' pai' mparata Kareba Lompe' hi wori' tauna hi Tomi Alata'ala. Muu-mule' rata-ramo imam pangkeni hante guru agama pai' pangkeni to Yahudi ntani' -na. Ra'uli' mpo'uli' -ki Yesus:

¹Og det skjedde en av dagene mens han lærte folket i templet og forkynte evangeliet, da stod yppersteprestene og de skriftlærde frem sammen med de eldste

²"Uli' -kakai pe' ngkaiapa huraa-nu mpobabehi hawe'ea tetu hi Tomi Alata'ala! Hema to mpowai' -ko kuasa tetu-e?"

²og sa til ham: Si oss: Med hvad myndighet gjør du dette, eller hvem er det som har gitt dig denne myndighet?

³Na'uli' Yesus: "Aku', ria wo'o-kuwo pompekunea' -ku hi koi'.

³Men han svarte og sa til dem: Også jeg vil spørre eder om en ting; si mig:

⁴Uli' -ka pe', ngkaiapa kuasa-na Yohanes Topeniu' mponiu' tauna? Ngkai Alata'ala-di, ba ngkai manusia' -di?"

⁴Johannes' dåp, var den fra himmelen eller fra mennesker?

⁵Momepololitai-ramo pangkeni to Yahudi toera, ra'uli': "Beiwa-tale' mpotompoi' -ie? Ane ta'uli' ngkai Alata'ala kuasa-na, na'uli' mpai': `Ane wae, napa pai' uma-i nipangala'?'

⁵Men de samrådde sig med hverandre og sa: Sier vi: Fra himmelen, da sier han: Hvorfor trodde I ham da ikke?

⁶Hiaa' ane ta'uli' ngkai manusia' -wadi kuasa-na, rawatuhi-ta mpai' ntodea toera lau, apa' hawe'ea-ra mpo'uli' Yohanes hadua nabi."

⁶Men sier vi: Fra mennesker, da stener hele folket oss; for de tror fullt og fast at Johannes var en profet.

⁷Toe pai' ratompoi': "Uma ki'incai kangkaiapa kuasa-na."

⁷Og de svarte at de ikke visste hvor den var fra.

⁸Toe pai' na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Ane wae, uma wo'o-kuwo ku'uli' -kokoi kangkaiapa kuasa-ku mpobabehi toe lau!"

⁸Da sa Jesus til dem: Så sier heller ikke jeg eder med hvad myndighet jeg gjør dette.

⁹Oti toe, Yesus mpololitai ntodea, mpo'uli' -raka lolita rapa' tohe'i: "Ria tau hadua mpohu'ai bonea-na hante anggur, oti toe napewai' bonea-na rapobago hi ba hangkuja dua tauna, pai' hilou-imi hi ngata to molaa, pai' mahae-i tida hi ria.

⁹Han begynte da å si denne lignelse til folket: En mann plantet en vingård og leide den ut til vingårdsmenn og drog utenlands for lange tider.

¹⁰Rata-mi tempo mpohopu' wua' anggur, napahawa' hadua batua-na hilou mperapi' bagia-na hi tompodoo bonea-na toera. Tapi' tompodoo bonea-na toera mpopao' suro tetu pai' -i rapopalai mara.

¹⁰Og da tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmennene, forat de skulde gi ham av vingårdens frukt; men vingårdsmennene slo ham, og lot ham gå bort med tomme hender.

¹¹Oti toe, pue' bonea toei mpopahawa' tena wo'o-pi hadua batua. Aga rapao' wo'o-i-wadi-hawo, ralibui' pai' rapopalai mara.

¹¹Og han blev ved og sendte en annen tjener; men de slo også ham og hånte ham og lot ham gå bort med tomme hender.

¹²Oti toe wo'o, nahubui tena batua katolu-na. Aga raserohi wo'o-i-wadi pai' rapetadi hi mali bonea.

¹²Og han blev ved og sendte en tredje; men de slo også ham til blods og kastet ham ut.

¹³"Ngkai ree, na'uli' -mi pue' bonea toei: `Napa-le' to kubabehi-e? Agina ana' -ku to kupe'ahi' moto lau-mi kupahawa' hilou, apa' bate rapengkorui-ile mpai'.'

¹³Da sa vingårdens herre: Hvad skal jeg gjøre? Jeg vil sende min sønn, den elskede; de vil da vel undse sig for ham.

¹⁴"Ntaa' we'i, karahilo-na tompodoo bonea toera ana' pue' bonea tohe'ei, mohawa' -ramo, ra'uli': `Etu-mi tumai ana' -na! Hi'a mpai' to jadi' pue' bonea tohe'i-e. Kita tapatehi-i bona bonea-na toi kita' -mi pue' -na.'

¹⁴Men da vingårdsmennene fikk se ham, la de op råd med hverandre og sa: Dette er arvingen; la oss slå ham ihjel, så arven kan bli vår!

¹⁵Ngkai ree, radii' -imi hilou hi mali bonea pai' -i rapatehi. "Jadi', napa mpai' to nababehi pue' bonea toei hi tauna to mpodoo bonea-na?

¹⁵Og de kastet ham ut av vingården og slo ham ihjel. Hvad skal nu vingårdens herre gjøre med dem?

¹⁶Bate tumai-ile mpopatehi-ra, pai' nawai' bonea-na hi tau ntani' -na." Kara'epe-na ntodea lolita rapa' tohe'e, ra'uli' -mi: "Neo' mpu'u-kona jadi' hewa tetu-e'!"

¹⁶Han skal komme og drepe disse vingårdsmenn og overgi vingården til andre. Da de hørte det, sa de: Det må aldri skje!

¹⁷Yesus mponaa-ra pai' na'uli' -raka: "Hiaa' toe-mile batua-na walatu to hi rala Buku Tomoroli' to mpo'uli': `Watu to ratadi topowangu tomi, watu toe lau-mi to jadi' poko parawatu.'

¹⁷Men han så på dem og sa: Hvad er da dette som er skrevet: Den sten som bygningsmennene forkastet, den er blitt hjørnesten?

¹⁸Hewa kura to monawu' hi watu mopengka, hewa kura to napitihi watu moreja', hewa toe wo'o mpai' tauna to mposapuaka-a."

¹⁸Hver den som faller på denne sten, han skal knuses; men den som den faller på, ham skal den smuldre til støv.

¹⁹Guru agama pai' imam pangkeni mpo'inca kahira' -na to natoa' Yesus hante lolita rapa' -na toe we'i. Toe pai' ria-mi nono-ra doko' mpohoko' -i hi jaa toe wo'o. Aga uma-ra daho', apa' mpoka'eka' -ra ntodea.

¹⁹Og de skriftlærde og yppersteprestene søkte å få lagt hånd på ham i samme stund; men de fryktet for folket; for de skjønte at det var om dem han hadde sagt denne lignelse.

²⁰Jadi' rapali' loga to lompe'. Mpopahawa' -ra tauna hilou mpolelemata-i. Tauna toera, ntani' hewa tauna to monoa' nono-ra, tapi' patuju-ra mpo'opa kasala' lolita-na, bona rapakilu-i hi gubernur.

²⁰Og efterat de nogen tid hadde voktet på ham, sendte de lurere, som lot som de var rettferdige, for å fange ham i ord, så de kunde overgi ham til øvrigheten og til landshøvdingens makt.

²¹Karata-ra hi Yesus, ra'uli' -mi to rapahawa' toera: "Guru, ki'inca hawe'ea lolita-nu pai' tudui' -nu makono omea. Metudui' -ko hante kalonto' -lonto' -na mpo'uli' napa konoa Pue' Ala hi manusia', pai' uma-ko mpelence tauna.

²¹Og de spurte ham og sa: Mester! vi vet at du taler og lærer rett og gjør ikke forskjell på folk, men lærer Guds vei i sannhet;

²²Jadi', toe pai' kiperapi' bona nu'uli' -kakai Guru: ntuku' atura agama-ta, ba ma'ala moto-ta mpobayari paja' hi Kaisar, ba uma-di?"

²²er det oss tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?

²³Yesus mpo'inca pepanawu' -ra. Toe pai' na'uli' -raka:

²³Men han merket deres list og sa til dem:

²⁴"Popohiloi-a ulu doi hampepa'! Lence hema pai' hanga' hema to hi doi tetu-e?" Ratompoi': "Lence pai' hanga' Kaisar."

²⁴Vis mig en penning! Hvis billede og påskrift har den? De svarte: Keiserens.

²⁵Ngkai ree, na'uli' -mi Yesus mpo'uli' -raka: "Ane wae-di, wai' -ki Kaisar napa to kasipato' -na rawai' -ki Kaisar, pai' wai' -ki Alata'ala napa to kasipato' -na rawai' -ki Alata'ala."

²⁵Da sa han til dem: Så gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!

²⁶Ka'omea-na madagi-ramo bali' Yesus toera. Uma raruai' nau' hanyalaa sala' lolita-na hi nyanyoa ntodea. Konce-ra mpo'epe tompoi' -na, toe pai' ngkalino-ramo.

²⁶Og de var ikke i stand til å fange ham i ord i folkets påhør, og de undret sig over hans svar, og tidde.

²⁷Ba hangkuja dua tauna to mpotuku' tudui' to Saduki rata hi Yesus. To Saduki toera, pangkeni agama Yahudi to ncapuaka tauna to mate tuwu' nculii' hi eo mpeno. Karata to Saduki toera, ra'uli' -ki Yesus:

²⁷Men det kom nogen av sadduseerne til ham, de som nekter at det er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:

²⁸"Guru, nabi Musa mpo'uki' hi rala buku atura hewa toi: ane hadua tomane mate hiaa' uma-ki ria ana' -na, pudupuhe-na kana mpotobine balu-na, bona ria-ki-hawo muli tomate toei.

²⁸Mester! Moses har foreskrevet oss at når en manns gifte bror dør og ikke har barn, da skal hans bror ta hans hustru til ekte og opreise sin bror avkom.

²⁹Jadi', ria pitu ntali ompi', paka' tomane. To ulumua' motobinei, mate-i hante uma ria ana' -na.

²⁹Nu var det syv brødre; og den første tok sig en hustru og døde barnløs.

³⁰Tu'ai-na mpotobine balu-na, aga mate wo'o-i-wadi, ko'ia napoka'alai mo'anai'.

³⁰Og den annen

³¹Wae oa' -mi to jadi' hi katolu-na duu' -na hi kapitu-na. Mate omea-ra hante uma ria ana' -ra.

³¹og den tredje tok henne, og likeså alle syv; de efterlot ikke barn, og døde.

³²Ka'omea-na mate wo'o-imi-hawo tobine toei.

³²Til sist døde også kvinnen.

³³Jadi', hi eo mpeno, ane tuwu' nculii' mpu'u-di hawe'ea tomate-e, hema-ramo mpai' pue' tobine toei, apa' pitu-ramo mpotobine-i."

³³Hvem iblandt dem skal nu få kvinnen til hustru i opstandelsen? for alle syv har jo hatt henne til hustru.

³⁴Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Tauna hi dunia' toi motobinei pai' motomanei.

³⁴Og Jesus sa til dem: Denne verdens barn tar til ekte og gis til ekte;

³⁵Aga tauna to napotuwu' nculii' Pue' Ala pai' to masipato' mporata bagia hi dunia' to bo'u mpai', uma-rapa-hana motobinei ba motomanei.

³⁵men de som aktes verdige til å få del i hin verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken tar til ekte eller gis til ekte;

³⁶Apa' tuwu' -ra hewa tuwu' mala'eka, uma-rapa mate. Ana' Alata'ala-ramo, apa' napotuwu' nculii' -ramo Alata'ala.

³⁶for de kan ikke mere dø, for de er englene like og er Guds barn, idet de er opstandelsens barn.

³⁷"Ane katuwu' -ra nculii' tomate-e, nabi Musa moto to mpakanoto katuwu' -ra nculii'. Hi rala jarita julumpu to jela', Musa mpokahangai' Pue' Ala hewa toi: `Alata'ala to napue' Abraham, to napue' Ishak, pai' to napue' Yakub.'

³⁷Men at de døde står op, det har også Moses gitt til kjenne, der hvor det tales om tornebusken, når han kaller Herren Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud;

³⁸Jadi', ngkai lolita-na nabi Musa toe, monoto-mi ta'inca katuwu' -ra moto Abraham, Ishak pai' Yakub. Apa' bela tauna to mate to mepue' hi Alata'ala, tauna to tuwu' -hana to mpopue' -i. Apa' hi Alata'ala hawe'ea tauna tuwu'."

³⁸men han er ikke de dødes Gud, men de levendes; for de lever alle for ham.

³⁹Oti toe, ba hangkuja dua guru agama mpo'uli' -ki Yesus: "Lompe' lia petompoi' -nu Guru."

³⁹Da svarte nogen av de skriftlærde og sa: Mester! du taler vel.

⁴⁰Ngkai ree, uma-rapa daho' mepekune' ba napa-napa hi Yesus.

⁴⁰For de vågde ikke mere å spørre ham om noget.

⁴¹Ngkai ree, mepekune' wo'o-imi-hawo Yesus mpo'uli' -raka guru agama toera: "Beiwa pai' ra'uli' Magau' Topetolo' muli-na Magau' Daud?

⁴¹Men han sa til dem: Hvorledes kan det sies at Messias er Davids sønn?

⁴⁴Hiaa' bo Daud moto-hawo mpokahangai' -i Pue' -na. Hi rala Buku Rona' na'uli': Pue' Ala mpo'uli' -ki Pue' -ku: `Mohura-moko hi mali ngka'ana-ku duu' -na kupopengkoru hawe'ea bali' -nu hi Iko.'

⁴²David selv sier jo i Salmenes bok: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd,

⁴⁵Bula tauna mpe'epei lolita-na Yesus toe we'i, napololitai ana'guru-na, na'uli':

⁴³til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!

⁴⁶"Pelompehi-koi, neo' -koi mpenau' kehi-ra guru agama. Apa' goe' -ra modao' mpopake' baju to moloe, goe' -ra ane tauna hi wiwi' karajaa motingkua' mpotabe-ra. Goe' -ra rapopohura hi pohuraa karabilaa' hi tomi posampayaa, goe' -ra ane rapopohura-ra hi pohuraa to lompe' hi posusaa'.

⁴⁴David kaller ham altså herre; hvorledes kan han da være hans sønn?

⁴⁷Mpobagiu-ra tobine tobalu pai' rahagoi tomi-ra. Pai' -ra mpowunii' kadada'a gau' -ra tohe'e hante mosampaya rapomoloe-loe. Huku' -ra motomo lia mpai'."

⁴⁵Men i hele folkets påhør sa han til sine disipler:

⁴⁶Vokt eder for de skriftlærde, som gjerne vil gå i side klær og gjerne vil la sig hilse på torvene og ha de øverste seter i synagogene og sitte øverst ved gjestebudene;

⁴⁷de som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange bønner! Disse skal få dess hårdere dom.