¹If I speak with the languages of men and of angels, but don’t have love, I have become sounding brass, or a clanging cymbal.

¹Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

²If I have the gift of prophecy, and know all mysteries and all knowledge; and if I have all faith, so as to remove mountains, but don’t have love, I am nothing.

²Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

³If I dole out all my goods to feed the poor, and if I give my body to be burned, but don’t have love, it profits me nothing.

³Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

⁴Love is patient and is kind; love doesn’t envy. Love doesn’t brag, is not proud,

⁴Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

⁵doesn’t behave itself inappropriately, doesn’t seek its own way, is not provoked, takes no account of evil;

⁵gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

⁶doesn’t rejoice in unrighteousness, but rejoices with the truth;

⁶glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

⁷bears all things, believes all things, hopes all things, endures all things.

⁷den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

⁸Love never fails. But where there are prophecies, they will be done away with. Where there are various languages, they will cease. Where there is knowledge, it will be done away with.

⁸Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;

⁹For we know in part, and we prophesy in part;

⁹thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

¹⁰but when that which is complete has come, then that which is partial will be done away with.

¹⁰men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.

¹¹When I was a child, I spoke as a child, I felt as a child, I thought as a child. Now that I have become a man, I have put away childish things.

¹¹Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

¹²For now we see in a mirror, dimly, but then face to face. Now I know in part, but then I will know fully, even as I was also fully known.

¹²Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

¹³But now faith, hope, and love remain—these three. The greatest of these is love.

¹³Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.