1Then Job answered,
1Så tog Job til Orde og svarede:
2“I have heard many such things. You are all miserable comforters!
2"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3Shall vain words have an end? Or what provokes you that you answer?
3Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4I also could speak as you do. If your soul were in my soul’s place, I could join words together against you, and shake my head at you,
4Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
5but I would strengthen you with my mouth. The solace of my lips would relieve you.
5styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
6“Though I speak, my grief is not subsided. Though I forbear, what am I eased?
6Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
7But now, God, you have surely worn me out. You have made desolate all my company.
7Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
8You have shriveled me up. This is a witness against me. My leanness rises up against me. It testifies to my face.
8at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9He has torn me in his wrath, and persecuted me. He has gnashed on me with his teeth. My adversary sharpens his eyes on me.
9Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10They have gaped on me with their mouth. They have struck me on the cheek reproachfully. They gather themselves together against me.
10de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11God delivers me to the ungodly, and casts me into the hands of the wicked.
11Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12I was at ease, and he broke me apart. Yes, he has taken me by the neck, and dashed me to pieces. He has also set me up for his target.
12Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13His archers surround me. He splits my kidneys apart, and does not spare. He pours out my gall on the ground.
13hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
14He breaks me with breach on breach. He runs on me like a giant.
14Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
15I have sewed sackcloth on my skin, and have thrust my horn in the dust.
15Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
16My face is red with weeping. Deep darkness is on my eyelids.
16mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
17Although there is no violence in my hands, and my prayer is pure.
17skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
18“Earth, don’t cover my blood. Let my cry have no place to rest.
18Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19Even now, behold, my witness is in heaven. He who vouches for me is on high.
19Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20My friends scoff at me. My eyes pour out tears to God,
20gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
21that he would maintain the right of a man with God, of a son of man with his neighbor!
21at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22For when a few years have come, I shall go the way of no return.
22Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.