1Then Bildad the Shuhite answered,
1Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2“How long will you hunt for words? Consider, and afterwards we will speak.
2"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3Why are we counted as animals, which have become unclean in your sight?
3Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
4You who tear yourself in your anger, shall the earth be forsaken for you? Or shall the rock be removed out of its place?
4Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
5“Yes, the light of the wicked shall be put out, The spark of his fire shall not shine.
5Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6The light shall be dark in his tent. His lamp above him shall be put out.
6Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7The steps of his strength shall be shortened. His own counsel shall cast him down.
7hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
8For he is cast into a net by his own feet, and he wanders into its mesh.
8thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
9A snare will take him by the heel. A trap will catch him.
9Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
10A noose is hidden for him in the ground, a trap for him in the way.
10Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
11Terrors shall make him afraid on every side, and shall chase him at his heels.
11Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12His strength shall be famished. Calamity shall be ready at his side.
12Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
13The members of his body shall be devoured. The firstborn of death shall devour his members.
13Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
14He shall be rooted out of his tent where he trusts. He shall be brought to the king of terrors.
14han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
15There shall dwell in his tent that which is none of his. Sulfur shall be scattered on his habitation.
15i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
16His roots shall be dried up beneath. Above shall his branch be cut off.
16nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
17His memory shall perish from the earth. He shall have no name in the street.
17hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
18He shall be driven from light into darkness, and chased out of the world.
18man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
19He shall have neither son nor grandson among his people, nor any remaining where he lived.
19i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
20Those who come after shall be astonished at his day, as those who went before were frightened.
20de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
21Surely such are the dwellings of the unrighteous. This is the place of him who doesn’t know God.”
21Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!