1Then Job answered,
1Så tog Job til Orde og svarede:
2“Listen diligently to my speech. Let this be your consolation.
2"Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
3Allow me, and I also will speak; After I have spoken, mock on.
3Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
4As for me, is my complaint to man? Why shouldn’t I be impatient?
4Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
5Look at me, and be astonished. Lay your hand on your mouth.
5Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
6When I remember, I am troubled. Horror takes hold of my flesh.
6Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
7“Why do the wicked live, become old, yes, and grow mighty in power?
7De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
8Their child is established with them in their sight, their offspring before their eyes.
8Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
9Their houses are safe from fear, neither is the rod of God upon them.
9deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
10Their bulls breed without fail. Their cows calve, and don’t miscarry.
10ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
11They send forth their little ones like a flock. Their children dance.
11de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
12They sing to the tambourine and harp, and rejoice at the sound of the pipe.
12de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
13They spend their days in prosperity. In an instant they go down to Sheol Sheol is the place of the dead. .
13de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,
14They tell God, ‘Depart from us, for we don’t want to know about your ways.
14skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
15What is the Almighty, that we should serve him? What profit should we have, if we pray to him?’
15Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
16Behold, their prosperity is not in their hand. The counsel of the wicked is far from me.
16Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
17“How often is it that the lamp of the wicked is put out, that their calamity comes on them, that God distributes sorrows in his anger?
17Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
18How often is it that they are as stubble before the wind, as chaff that the storm carries away?
18så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
19You say, ‘God lays up his iniquity for his children.’ Let him recompense it to himself, that he may know it.
19Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
20Let his own eyes see his destruction. Let him drink of the wrath of the Almighty.
20lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
21For what does he care for his house after him, when the number of his months is cut off?
21Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
22“Shall any teach God knowledge, since he judges those who are high?
22Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
23One dies in his full strength, being wholly at ease and quiet.
23En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
24His pails are full of milk. The marrow of his bones is moistened.
24hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
25Another dies in bitterness of soul, and never tastes of good.
25med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
26They lie down alike in the dust. The worm covers them.
26de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
27“Behold, I know your thoughts, the devices with which you would wrong me.
27Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
28For you say, ‘Where is the house of the prince? Where is the tent in which the wicked lived?’
28når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
29Haven’t you asked wayfaring men? Don’t you know their evidences,
29Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
30that the evil man is reserved to the day of calamity, That they are led forth to the day of wrath?
30Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
31Who shall declare his way to his face? Who shall repay him what he has done?
31Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
32Yet he will be borne to the grave. Men shall keep watch over the tomb.
32Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
33The clods of the valley shall be sweet to him. All men shall draw after him, as there were innumerable before him.
33i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
34So how can you comfort me with nonsense, because in your answers there remains only falsehood?”
34Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!