World English Bible

Danish

Job

29

1Job again took up his parable, and said,
1Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2“Oh that I were as in the months of old, as in the days when God watched over me;
2Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3when his lamp shone on my head, and by his light I walked through darkness,
3da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
4as I was in the ripeness of my days, when the friendship of God was in my tent,
4som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5when the Almighty was yet with me, and my children were around me,
5da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6when my steps were washed with butter, and the rock poured out streams of oil for me,
6da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
7when I went forth to the city gate, when I prepared my seat in the street.
7da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
8The young men saw me and hid themselves. The aged rose up and stood.
8Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
9The princes refrained from talking, and laid their hand on their mouth.
9Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
10The voice of the nobles was hushed, and their tongue stuck to the roof of their mouth.
10Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
11For when the ear heard me, then it blessed me; and when the eye saw me, it commended me:
11Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
12Because I delivered the poor who cried, and the fatherless also, who had none to help him,
12Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
13the blessing of him who was ready to perish came on me, and I caused the widow’s heart to sing for joy.
13den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14I put on righteousness, and it clothed me. My justice was as a robe and a diadem.
14jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
15I was eyes to the blind, and feet to the lame.
15Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
16I was a father to the needy. The cause of him who I didn’t know, I searched out.
16jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17I broke the jaws of the unrighteous, and plucked the prey out of his teeth.
17den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18Then I said, ‘I shall die in my own house, I shall number my days as the sand.
18Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
19My root is spread out to the waters. The dew lies all night on my branch.
19min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20My glory is fresh in me. My bow is renewed in my hand.’
20min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
21“Men listened to me, waited, and kept silence for my counsel.
21Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
22After my words they didn’t speak again. My speech fell on them.
22ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
23They waited for me as for the rain. Their mouths drank as with the spring rain.
23de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
24I smiled on them when they had no confidence. They didn’t reject the light of my face.
24Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
25I chose out their way, and sat as chief. I lived as a king in the army, as one who comforts the mourners.
25Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.