World English Bible

Danish

Job

39

1“Do you know the time when the mountain goats give birth? Do you watch when the doe bears fawns?
1Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,
2Can you number the months that they fulfill? Or do you know the time when they give birth?
2tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?
3They bow themselves, they bring forth their young, they end their labor pains.
3De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,
4Their young ones become strong. They grow up in the open field. They go forth, and don’t return again.
4Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.
5“Who has set the wild donkey free? Or who has loosened the bonds of the swift donkey,
5Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,
6Whose home I have made the wilderness, and the salt land his dwelling place?
6som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
7He scorns the tumult of the city, neither does he hear the shouting of the driver.
7Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;
8The range of the mountains is his pasture, He searches after every green thing.
8det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.
9“Will the wild ox be content to serve you? Or will he stay by your feeding trough?
9Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?
10Can you hold the wild ox in the furrow with his harness? Or will he till the valleys after you?
10Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?
11Will you trust him, because his strength is great? Or will you leave to him your labor?
11Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?
12Will you confide in him, that he will bring home your seed, and gather the grain of your threshing floor?
12Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?
13“The wings of the ostrich wave proudly; but are they the feathers and plumage of love?
13Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,
14For she leaves her eggs on the earth, warms them in the dust,
14siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,
15and forgets that the foot may crush them, or that the wild animal may trample them.
15tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?
16She deals harshly with her young ones, as if they were not hers. Though her labor is in vain, she is without fear,
16Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.
17because God has deprived her of wisdom, neither has he imparted to her understanding.
17Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
18When she lifts up herself on high, she scorns the horse and his rider.
18Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
19“Have you given the horse might? Have you clothed his neck with a quivering mane?
19Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke
20Have you made him to leap as a locust? The glory of his snorting is awesome.
20og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.
21He paws in the valley, and rejoices in his strength. He goes out to meet the armed men.
21Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;
22He mocks at fear, and is not dismayed, neither does he turn back from the sword.
22den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;
23The quiver rattles against him, the flashing spear and the javelin.
23Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;
24He eats up the ground with fierceness and rage, neither does he stand still at the sound of the trumpet.
24den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;
25As often as the trumpet sounds he snorts, ‘Aha!’ He smells the battle afar off, the thunder of the captains, and the shouting.
25et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.
26“Is it by your wisdom that the hawk soars, and stretches her wings toward the south?
26Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?
27Is it at your command that the eagle mounts up, and makes his nest on high?
27Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?
28On the cliff he dwells, and makes his home, on the point of the cliff, and the stronghold.
28Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;
29From there he spies out the prey. His eyes see it afar off.
29den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.
30His young ones also suck up blood. Where the slain are, there he is.”
30Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!