1Then Job answered,
1Så tog Job til Orde og svarede:
2“Oh that my anguish were weighed, and all my calamity laid in the balances!
2"Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
3For now it would be heavier than the sand of the seas, therefore have my words been rash.
3Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
4For the arrows of the Almighty are within me. My spirit drinks up their poison. The terrors of God set themselves in array against me.
4Thi i mig sidder den Almægtiges Pile, min Ånd inddrikker deres Gift; Rædsler fra Gud forvirrer mig.
5Does the wild donkey bray when he has grass? Or does the ox low over his fodder?
5Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?
6Can that which has no flavor be eaten without salt? Or is there any taste in the white of an egg?
6Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?
7My soul refuses to touch them. They are as loathsome food to me.
7Min Sjæl vil ej røre derved, de Ting er som Lugt af en Løve.
8“Oh that I might have my request, that God would grant the thing that I long for,
8Ak, blev mit Ønske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg håber
9even that it would please God to crush me; that he would let loose his hand, and cut me off!
9vilde d dog knuse mig, række Hånden ud og skære mig fra,
10Be it still my consolation, yes, let me exult in pain that doesn’t spare, that I have not denied the words of the Holy One.
10så vilde det være min Trøst - jeg hopped af Glæde trods skånselsløs Kval at jeg ikke har nægtet den Helliges Ord.
11What is my strength, that I should wait? What is my end, that I should be patient?
11Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?
12Is my strength the strength of stones? Or is my flesh of brass?
12Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
13Isn’t it that I have no help in me, That wisdom is driven quite from me?
13Ak, for mig er der ingen Hjælp, hver Udvej lukker sig for mig.
14“To him who is ready to faint, kindness should be shown from his friend; even to him who forsakes the fear of the Almighty.
14Den, der nægter sin Næste Godhed, han bryder med den Almægtiges Frygt.
15My brothers have dealt deceitfully as a brook, as the channel of brooks that pass away;
15Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
16Which are black by reason of the ice, in which the snow hides itself.
16de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
17In the dry season, they vanish. When it is hot, they are consumed out of their place.
17men som svandt ved Solens Glød, tørredes sporløst ud i Hede;
18The caravans that travel beside them turn aside. They go up into the waste, and perish.
18Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;
19The caravans of Tema looked. The companies of Sheba waited for them.
19Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog håber på dem,
20They were distressed because they were confident. They came there, and were confounded.
20men de beskæmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
21For now you are nothing. You see a terror, and are afraid.
21Ja, slige Strømme er I mig nu, Rædselen så I og grebes af Skræk!
22Did I say, ‘Give to me?’ or, ‘Offer a present for me from your substance?’
22Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, løs mig med eders Velstand,
23or, ‘Deliver me from the adversary’s hand?’ or, ‘Redeem me from the hand of the oppressors?’
23red mig af Fjendens Hånd, køb mig fri fra Voldsmænds Hånd!"
24“Teach me, and I will hold my peace. Cause me to understand wherein I have erred.
24Lær mig, så vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
25How forcible are words of uprightness! But your reproof, what does it reprove?
25Redelig Tale, se, den gør Indtryk; men eders Revselse, hvad er den værd?
26Do you intend to reprove words, since the speeches of one who is desperate are as wind?
26Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog Mundsvejr!
27Yes, you would even cast lots for the fatherless, and make merchandise of your friend.
27Selv om en faderløs kasted I Lod og købslog om eders Ven.
28Now therefore be pleased to look at me, for surely I shall not lie to your face.
28Men vilde I nu dog se på mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
29Please return. Let there be no injustice. Yes, return again. My cause is righteous.
29Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg Ret!
30Is there injustice on my tongue? Can’t my taste discern mischievous things?
30Er der Uret på min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er ondt?