1Then Job answered,
1Så tog Job til Orde og svarede:
2“Truly I know that it is so, but how can man be just with God?
2"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3If he is pleased to contend with him, he can’t answer him one time in a thousand.
3Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!
4God who is wise in heart, and mighty in strength: who has hardened himself against him, and prospered?
4Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5He removes the mountains, and they don’t know it, when he overturns them in his anger.
5Han flytter Bjerge så let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6He shakes the earth out of its place. Its pillars tremble.
6ryster Jorden ud af dens Fuger, så dens Grundstøtter bæver;
7He commands the sun, and it doesn’t rise, and seals up the stars.
7han taler til solen, så skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8He alone stretches out the heavens, and treads on the waves of the sea.
8han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9He makes the Bear, Orion, and the Pleiades, and the rooms of the south.
9han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10He does great things past finding out; yes, marvelous things without number.
10han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11Behold, he goes by me, and I don’t see him. He passes on also, but I don’t perceive him.
11Går han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12Behold, he snatches away. Who can hinder him? Who will ask him, ‘What are you doing?’
12røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: "Hvad gør du?"
13“God will not withdraw his anger. The helpers of Rahab stoop under him.
13Gud lægger ikke Bånd på sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14How much less shall I answer him, And choose my words to argue with him?
14hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15Though I were righteous, yet I wouldn’t answer him. I would make supplication to my judge.
15Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!
16If I had called, and he had answered me, yet I wouldn’t believe that he listened to my voice.
16Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17For he breaks me with a storm, and multiplies my wounds without cause.
17han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,
18He will not allow me to catch my breath, but fills me with bitterness.
18ikke lader mig drage Ånde, men lader mig mættes med beskeing.
19If it is a matter of strength, behold, he is mighty! If of justice, ‘Who,’ says he, ‘will summon me?’
19Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20Though I am righteous, my own mouth shall condemn me. Though I am blameless, it shall prove me perverse.
20Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21I am blameless. I don’t respect myself. I despise my life.
21Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22“It is all the same. Therefore I say he destroys the blameless and the wicked.
22Lige meget; jeg påstår derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23If the scourge kills suddenly, he will mock at the trial of the innocent.
23Når Svøben kommer med Død i et Nu, så spotter han skyldfries Hjertekval;
24The earth is given into the hand of the wicked. He covers the faces of its judges. If not he, then who is it?
24Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25“Now my days are swifter than a runner. They flee away, they see no good,
25Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og så ikke Lykke,
26They have passed away as the swift ships, as the eagle that swoops on the prey.
26gled hen som Både af Si, som en Ørn, der slår ned på Bytte.
27If I say, ‘I will forget my complaint, I will put off my sad face, and cheer up;’
27Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad,"
28I am afraid of all my sorrows, I know that you will not hold me innocent.
28må jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29I shall be condemned. Why then do I labor in vain?
29Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30If I wash myself with snow, and cleanse my hands with lye,
30Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31yet you will plunge me in the ditch. My own clothes shall abhor me.
31du dypped mig dog i Pølen, så Klæderne væmmedes ved mig.
32For he is not a man, as I am, that I should answer him, that we should come together in judgment.
32Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;
33There is no umpire between us, that might lay his hand on us both.
33vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Hånd på os begge!
34Let him take his rod away from me. Let his terror not make me afraid;
34Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35then I would speak, and not fear him, for I am not so in myself.
35da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!