1He entered and was passing through Jericho.
1Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.
2There was a man named Zacchaeus. He was a chief tax collector, and he was rich.
2Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.
3He was trying to see who Jesus was, and couldn’t because of the crowd, because he was short.
3Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.
4He ran on ahead, and climbed up into a sycamore tree to see him, for he was to pass that way.
4Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.
5When Jesus came to the place, he looked up and saw him, and said to him, “Zacchaeus, hurry and come down, for today I must stay at your house.”
5Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus."
6He hurried, came down, and received him joyfully.
6Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.
7When they saw it, they all murmured, saying, “He has gone in to lodge with a man who is a sinner.”
7Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for at tage Herberge hos en syndig Mand."
8Zacchaeus stood and said to the Lord, “Behold, Lord, half of my goods I give to the poor. If I have wrongfully exacted anything of anyone, I restore four times as much.”
8Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."
9Jesus said to him, “Today, salvation has come to this house, because he also is a son of Abraham.
9Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;
10 For the Son of Man came to seek and to save that which was lost.”
10thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte."
11As they heard these things, he went on and told a parable, because he was near Jerusalem, and they supposed that the Kingdom of God would be revealed immediately.
11Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.
12He said therefore, “A certain nobleman went into a far country to receive for himself a kingdom, and to return.
12Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen.
13 He called ten servants of his, and gave them ten mina coins, 10 minas was more than 3 years’ wages for an agricultural laborer. and told them, ‘Conduct business until I come.’
13Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.
14 But his citizens hated him, and sent an envoy after him, saying, ‘We don’t want this man to reign over us.’
14Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.
15 “It happened when he had come back again, having received the kingdom, that he commanded these servants, to whom he had given the money, to be called to him, that he might know what they had gained by conducting business.
15Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide, hvad hver havde vundet.
16 The first came before him, saying, ‘Lord, your mina has made ten more minas.’
16Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.
17 “He said to him, ‘Well done, you good servant! Because you were found faithful with very little, you shall have authority over ten cities.’
17Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.
18 “The second came, saying, ‘Your mina, Lord, has made five minas.’
18Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.
19 “So he said to him, ‘And you are to be over five cities.’
19Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.
20 Another came, saying, ‘Lord, behold, your mina, which I kept laid away in a handkerchief,
20Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.
21 for I feared you, because you are an exacting man. You take up that which you didn’t lay down, and reap that which you didn’t sow.’
21Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.
22 “He said to him, ‘Out of your own mouth will I judge you, you wicked servant! You knew that I am an exacting man, taking up that which I didn’t lay down, and reaping that which I didn’t sow.
22Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;
23 Then why didn’t you deposit my money in the bank, and at my coming, I might have earned interest on it?’
23hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?
24 He said to those who stood by, ‘Take the mina away from him, and give it to him who has the ten minas.’
24Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.
25 “They said to him, ‘Lord, he has ten minas!’
25Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.
26 ‘For I tell you that to everyone who has, will more be given; but from him who doesn’t have, even that which he has will be taken away from him.
26Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
27 But bring those enemies of mine who didn’t want me to reign over them here, and kill them before me.’”
27Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"
28Having said these things, he went on ahead, going up to Jerusalem.
28Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.
29It happened, when he drew near to Bethsphage TR, NU read “Bethpage” instead of “Bethsphage” and Bethany, at the mountain that is called Olivet, he sent two of his disciples,
29Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:
30saying, “Go your way into the village on the other side, in which, as you enter, you will find a colt tied, whereon no man ever yet sat. Untie it, and bring it.
30"Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!
31 If anyone asks you, ‘Why are you untying it?’ say to him: ‘The Lord needs it.’”
31Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det."
32Those who were sent went away, and found things just as he had told them.
32Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.
33As they were untying the colt, its owners said to them, “Why are you untying the colt?”
33Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse I Føllet?"
34They said, “The Lord needs it.”
34Og de sagde: "Herren har Brug for det."
35They brought it to Jesus. They threw their cloaks on the colt, and set Jesus on them.
35Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte sig derpå.
36As he went, they spread their cloaks in the way.
36Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.
37As he was now getting near, at the descent of the Mount of Olives, the whole multitude of the disciples began to rejoice and praise God with a loud voice for all the mighty works which they had seen,
37Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:
38saying, “Blessed is the King who comes in the name of the Lord! Psalm 118:26 Peace in heaven, and glory in the highest!”
38"Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!"
39Some of the Pharisees from the multitude said to him, “Teacher, rebuke your disciples!”
39Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettesæt dine Disciple!"
40He answered them, “I tell you that if these were silent, the stones would cry out.”
40Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene råbe."
41When he drew near, he saw the city and wept over it,
41Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:
42saying, “If you, even you, had known today the things which belong to your peace! But now, they are hidden from your eyes.
42"Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.
43 For the days will come on you, when your enemies will throw up a barricade against you, surround you, hem you in on every side,
43Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;
44 and will dash you and your children within you to the ground. They will not leave in you one stone on another, because you didn’t know the time of your visitation.”
44og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid."
45He entered into the temple, and began to drive out those who bought and sold in it,
45Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,
46saying to them, “It is written, ‘My house is a house of prayer,’ Isaiah 56:7 but you have made it a ‘den of robbers’!” Jeremiah 7:11
46og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule."
47He was teaching daily in the temple, but the chief priests and the scribes and the leading men among the people sought to destroy him.
47Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.
48They couldn’t find what they might do, for all the people hung on to every word that he said.
48Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.