1It happened on one of those days, as he was teaching the people in the temple and preaching the Good News, that the TR adds “chief” priests and scribes came to him with the elders.
1Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
2They asked him, “Tell us: by what authority do you do these things? Or who is giving you this authority?”
2Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
3He answered them, “I also will ask you one question. Tell me:
3Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
4 the baptism of John, was it from heaven, or from men?”
4Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
5They reasoned with themselves, saying, “If we say, ‘From heaven,’ he will say, ‘Why didn’t you believe him?’
5Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
6But if we say, ‘From men,’ all the people will stone us, for they are persuaded that John was a prophet.”
6Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
7They answered that they didn’t know where it was from.
7Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
8Jesus said to them, “Neither will I tell you by what authority I do these things.”
8Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
9He began to tell the people this parable. “A NU (in brackets) and TR add “certain” man planted a vineyard, and rented it out to some farmers, and went into another country for a long time.
9Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
10 At the proper season, he sent a servant to the farmers to collect his share of the fruit of the vineyard. But the farmers beat him, and sent him away empty.
10Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
11 He sent yet another servant, and they also beat him, and treated him shamefully, and sent him away empty.
11Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
12 He sent yet a third, and they also wounded him, and threw him out.
12Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
13 The lord of the vineyard said, ‘What shall I do? I will send my beloved son. It may be that seeing him, they will respect him.’
13Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
14 “But when the farmers saw him, they reasoned among themselves, saying, ‘This is the heir. Come, let’s kill him, that the inheritance may be ours.’
14Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
15 They threw him out of the vineyard, and killed him. What therefore will the lord of the vineyard do to them?
15Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
16 He will come and destroy these farmers, and will give the vineyard to others.” When they heard it, they said, “May it never be!”
16Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
17But he looked at them, and said, “Then what is this that is written, ‘The stone which the builders rejected, the same was made the chief cornerstone?’ Psalm 118:22
17Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
18 Everyone who falls on that stone will be broken to pieces, but it will crush whomever it falls on to dust.”
18Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
19The chief priests and the scribes sought to lay hands on him that very hour, but they feared the people—for they knew he had spoken this parable against them.
19Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
20They watched him, and sent out spies, who pretended to be righteous, that they might trap him in something he said, so as to deliver him up to the power and authority of the governor.
20Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21They asked him, “Teacher, we know that you say and teach what is right, and aren’t partial to anyone, but truly teach the way of God.
21Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
22Is it lawful for us to pay taxes to Caesar, or not?”
22Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
23But he perceived their craftiness, and said to them, “Why do you test me?
23Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
24 Show me a denarius. Whose image and inscription are on it?” They answered, “Caesar’s.”
24Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
25He said to them, “Then give to Caesar the things that are Caesar’s, and to God the things that are God’s.”
25Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
26They weren’t able to trap him in his words before the people. They marveled at his answer, and were silent.
26Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
27Some of the Sadducees came to him, those who deny that there is a resurrection.
27Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
28They asked him, “Teacher, Moses wrote to us that if a man’s brother dies having a wife, and he is childless, his brother should take the wife, and raise up children for his brother.
28"Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
29There were therefore seven brothers. The first took a wife, and died childless.
29Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
30The second took her as wife, and he died childless.
30Ligeså den anden.
31The third took her, and likewise the seven all left no children, and died.
31Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
32Afterward the woman also died.
32Men til sidst døde også Hustruen.
33Therefore in the resurrection whose wife of them will she be? For the seven had her as a wife.”
33Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
34Jesus said to them, “The children of this age marry, and are given in marriage.
34Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes;
35 But those who are considered worthy to attain to that age and the resurrection from the dead, neither marry, nor are given in marriage.
35men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes.
36 For they can’t die any more, for they are like the angels, and are children of God, being children of the resurrection.
36Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
37 But that the dead are raised, even Moses showed at the bush, when he called the Lord ‘The God of Abraham, the God of Isaac, and the God of Jacob.’ Exodus 3:6
37Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
38 Now he is not the God of the dead, but of the living, for all are alive to him.”
38Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
39Some of the scribes answered, “Teacher, you speak well.”
39Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
40They didn’t dare to ask him any more questions.
40Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
41He said to them, “Why do they say that the Christ is David’s son?
41Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
42 David himself says in the book of Psalms, ‘The Lord said to my Lord, “Sit at my right hand,
42David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
43 until I make your enemies the footstool of your feet.”’ Psalm 110:1
43indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
44 “David therefore calls him Lord, so how is he his son?”
44Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
45In the hearing of all the people, he said to his disciples,
45Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
46 “Beware of the scribes, who like to walk in long robes, and love greetings in the marketplaces, the best seats in the synagogues, and the best places at feasts;
46"Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
47 who devour widows’ houses, and for a pretense make long prayers: these will receive greater condemnation.”
47de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."