1It was now two days before the feast of the Passover and the unleavened bread, and the chief priests and the scribes sought how they might seize him by deception, and kill him.
1Men to Dage derefter var det Påske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslå ham.
2For they said, “Not during the feast, because there might be a riot of the people.”
2Thi de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."
3While he was at Bethany, in the house of Simon the leper, as he sat at the table, a woman came having an alabaster jar of ointment of pure nard—very costly. She broke the jar, and poured it over his head.
3Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, såre kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den på hans Hoved.
4But there were some who were indignant among themselves, saying, “Why has this ointment been wasted?
4Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: "Hvortil er denne Spilde af Salven sket?
5For this might have been sold for more than three hundred denarii, 300 denarii was about a years wages for an agricultural laborer. and given to the poor.” They grumbled against her.
5Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige." Og de overfusede hende.
6But Jesus said, “Leave her alone. Why do you trouble her? She has done a good work for me.
6Men Jesus sagde: "Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.
7 For you always have the poor with you, and whenever you want to, you can do them good; but you will not always have me.
7De fattige have I jo altid hos eder, og når I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.
8 She has done what she could. She has anointed my body beforehand for the burying.
8Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.
9 Most certainly I tell you, wherever this Good News may be preached throughout the whole world, that which this woman has done will also be spoken of for a memorial of her.”
9Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."
10Judas Iscariot, who was one of the twelve, went away to the chief priests, that he might deliver him to them.
10Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forråde ham til dem.
11They, when they heard it, were glad, and promised to give him money. He sought how he might conveniently deliver him.
11Men da de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde få Lejlighed til at forråde ham.
12On the first day of unleavened bread, when they sacrificed the Passover, his disciples asked him, “Where do you want us to go and prepare that you may eat the Passover?”
12Og på de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Påskelammet, sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle gå hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Påskelammet?"
13He sent two of his disciples, and said to them, “Go into the city, and there you will meet a man carrying a pitcher of water. Follow him,
13Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Går ind i Staden, så skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;
14 and wherever he enters in, tell the master of the house, ‘The Teacher says, “Where is the guest room, where I may eat the Passover with my disciples?”’
14og hvor han går ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?
15 He will himself show you a large upper room furnished and ready. Get ready for us there.”
15Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os."
16His disciples went out, and came into the city, and found things as he had said to them, and they prepared the Passover.
16Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, således som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.
17When it was evening he came with the twelve.
17Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.
18As they sat and were eating, Jesus said, “Most certainly I tell you, one of you will betray me—he who eats with me.”
18Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forråde mig."
19They began to be sorrowful, and to ask him one by one, “Surely not I?” And another said, “Surely not I?”
19De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: "Det er dog vel ikke mig?"
20He answered them, “It is one of the twelve, he who dips with me in the dish.
20Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet
21 For the Son of Man goes, even as it is written about him, but woe to that man by whom the Son of Man is betrayed! It would be better for that man if he had not been born.”
21Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."
22As they were eating, Jesus took bread, and when he had blessed, he broke it, and gave to them, and said, “Take, eat. This is my body.”
22Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."
23He took the cup, and when he had given thanks, he gave to them. They all drank of it.
23Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.
24He said to them, “This is my blood of the new covenant, which is poured out for many.
24Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.
25 Most certainly I tell you, I will no more drink of the fruit of the vine, until that day when I drink it anew in the Kingdom of God.”
25Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige."
26When they had sung a hymn, they went out to the Mount of Olives.
26Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget
27Jesus said to them, “All of you will be made to stumble because of me tonight, for it is written, ‘I will strike the shepherd, and the sheep will be scattered.’ Zechariah 13:7
27Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes.
28 However, after I am raised up, I will go before you into Galilee.”
28Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."
29But Peter said to him, “Although all will be offended, yet I will not.”
29Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges."
30Jesus said to him, “Most certainly I tell you, that you today, even this night, before the rooster crows twice, you will deny me three times.”
30Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange."
31But he spoke all the more, “If I must die with you, I will not deny you.” They all said the same thing.
31Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Men ligeså sagde de også alle.
32They came to a place which was named Gethsemane. He said to his disciples, “Sit here, while I pray.”
32Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple "Sætter eder her, imedens jeg beder."
33He took with him Peter, James, and John, and began to be greatly troubled and distressed.
33Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.
34He said to them, “My soul is exceedingly sorrowful, even to death. Stay here, and watch.”
34Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!"
35He went forward a little, and fell on the ground, and prayed that, if it were possible, the hour might pass away from him.
35Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt.
36He said, “Abba, Father, all things are possible to you. Please remove this cup from me. However, not what I desire, but what you desire.”
36Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."
37He came and found them sleeping, and said to Peter, “Simon, are you sleeping? Couldn’t you watch one hour?
37Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time?
38 Watch and pray, that you may not enter into temptation. The spirit indeed is willing, but the flesh is weak.”
38Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."
39Again he went away, and prayed, saying the same words.
39Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,
40Again he returned, and found them sleeping, for their eyes were very heavy, and they didn’t know what to answer him.
40Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.
41He came the third time, and said to them, “Sleep on now, and take your rest. It is enough. The hour has come. Behold, the Son of Man is betrayed into the hands of sinners.
41Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.
42 Arise, let us be going. Behold, he who betrays me is at hand.”
42Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."
43Immediately, while he was still speaking, Judas, one of the twelve, came—and with him a multitude with swords and clubs, from the chief priests, the scribes, and the elders.
43Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.
44Now he who betrayed him had given them a sign, saying, “Whomever I will kiss, that is he. Seize him, and lead him away safely.”
44Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!"
45When he had come, immediately he came to him, and said, “Rabbi! Rabbi!” and kissed him.
45Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: "Rabbi! Rabbi!" og han kyssede ham.
46They laid their hands on him, and seized him.
46Men de lagde Hånd på ham og grebe ham.
47But a certain one of those who stood by drew his sword, and struck the servant of the high priest, and cut off his ear.
47Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.
48Jesus answered them, “Have you come out, as against a robber, with swords and clubs to seize me?
48Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gåede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.
49 I was daily with you in the temple teaching, and you didn’t arrest me. But this is so that the Scriptures might be fulfilled.”
49Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."
50They all left him, and fled.
50Og de forlode ham alle og flyede.
51A certain young man followed him, having a linen cloth thrown around himself, over his naked body. The young men grabbed him,
51Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;
52but he left the linen cloth, and fled from them naked.
52men han slap Linklædet og flygtede nøgen.
53They led Jesus away to the high priest. All the chief priests, the elders, and the scribes came together with him.
53Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.
54Peter had followed him from a distance, until he came into the court of the high priest. He was sitting with the officers, and warming himself in the light of the fire.
54Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gård, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.
55Now the chief priests and the whole council sought witnesses against Jesus to put him to death, and found none.
55Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.
56For many gave false testimony against him, and their testimony didn’t agree with each other.
56Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemte ikke overens.
57Some stood up, and gave false testimony against him, saying,
57Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:
58“We heard him say, ‘I will destroy this temple that is made with hands, and in three days I will build another made without hands.’”
58"Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder."
59Even so, their testimony did not agree.
59Og end ikke således stemte deres Vidnesbyrd overens.
60The high priest stood up in the midst, and asked Jesus, “Have you no answer? What is it which these testify against you?”
60Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: "Svarer du slet intet på, hvad disse vidne imod dig?"
61But he stayed quiet, and answered nothing. Again the high priest asked him, “Are you the Christ, the Son of the Blessed?”
61Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: "Er du Kristus, den Højlovedes Søn?"
62Jesus said, “I am. You will see the Son of Man sitting at the right hand of Power, and coming with the clouds of the sky.”
62Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme med Himmelens Skyer."
63The high priest tore his clothes, and said, “What further need have we of witnesses?
63Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: "Hvad have vi længere Vidner nødig?
64You have heard the blasphemy! What do you think?” They all condemned him to be worthy of death.
64I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.
65Some began to spit on him, and to cover his face, and to beat him with fists, and to tell him, “Prophesy!” The officers struck him with the palms of their hands.
65Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene modtoge ham med Slag på Kinden.
66As Peter was in the courtyard below, one of the maids of the high priest came,
66Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en af Ypperstepræstens Piger,
67and seeing Peter warming himself, she looked at him, and said, “You were also with the Nazarene, Jesus!”
67og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: "Også du var med Nazaræeren, med Jesus."
68But he denied it, saying, “I neither know, nor understand what you are saying.” He went out on the porch, and the rooster crowed.
68Men han nægtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvad du siger;" og han gik ud i Forgården, og Hanen galede.
69The maid saw him, and began again to tell those who stood by, “This is one of them.”
69Og Pigen så ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: "Denne er en af dem."
70But he again denied it. After a little while again those who stood by said to Peter, “You truly are one of them, for you are a Galilean, and your speech shows it.”
70Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo også en Galilæer."
71But he began to curse, and to swear, “I don’t know this man of whom you speak!”
71Men han begyndte at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale."
72The rooster crowed the second time. Peter remembered the word, how that Jesus said to him, “Before the rooster crows twice, you will deny me three times.” When he thought about that, he wept.
72Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: "Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange." Og han brast i Gråd.