1Again he began to teach by the seaside. A great multitude was gathered to him, so that he entered into a boat in the sea, and sat down. All the multitude were on the land by the sea.
1Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.
2He taught them many things in parables, and told them in his teaching,
2Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
3 “Listen! Behold, the farmer went out to sow,
3"Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.
4 and it happened, as he sowed, some seed fell by the road, and the birds TR adds “of the air” came and devoured it.
4Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.
5 Others fell on the rocky ground, where it had little soil, and immediately it sprang up, because it had no depth of soil.
5Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6 When the sun had risen, it was scorched; and because it had no root, it withered away.
6Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
7 Others fell among the thorns, and the thorns grew up, and choked it, and it yielded no fruit.
7Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
8 Others fell into the good ground, and yielded fruit, growing up and increasing. Some brought forth thirty times, some sixty times, and some one hundred times as much.”
8Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
9He said, “Whoever has ears to hear, let him hear.”
9Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"
10When he was alone, those who were around him with the twelve asked him about the parables.
10Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
11He said to them, “To you is given the mystery of the Kingdom of God, but to those who are outside, all things are done in parables,
11Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
12 that ‘seeing they may see, and not perceive; and hearing they may hear, and not understand; lest perhaps they should turn again, and their sins should be forgiven them.’” Isaiah 6:9-10
12for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "
13He said to them, “Don’t you understand this parable? How will you understand all of the parables?
13Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser?
14 The farmer sows the word.
14Sædemanden sår Ordet.
15 The ones by the road are the ones where the word is sown; and when they have heard, immediately Satan comes, and takes away the word which has been sown in them.
15Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er sået i dem.
16 These in the same way are those who are sown on the rocky places, who, when they have heard the word, immediately receive it with joy.
16Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
17 They have no root in themselves, but are short-lived. When oppression or persecution arises because of the word, immediately they stumble.
17og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
18 Others are those who are sown among the thorns. These are those who have heard the word,
18Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet
19 and the cares of this age, and the deceitfulness of riches, and the lusts of other things entering in choke the word, and it becomes unfruitful.
19og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt.
20 Those which were sown on the good ground are those who hear the word, and accept it, and bear fruit, some thirty times, some sixty times, and some one hundred times.”
20Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
21He said to them, “Is the lamp brought to be put under a basket literally, a modion, a dry measuring basket containing about a peck (about 9 litres) or under a bed? Isn’t it put on a stand?
21Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen?
22 For there is nothing hidden, except that it should be made known; neither was anything made secret, but that it should come to light.
22Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
23 If any man has ears to hear, let him hear.”
23Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
24He said to them, “Take heed what you hear. With whatever measure you measure, it will be measured to you, and more will be given to you who hear.
24Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.
25 For whoever has, to him will more be given, and he who doesn’t have, even that which he has will be taken away from him.”
25Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."
26He said, “The Kingdom of God is as if a man should cast seed on the earth,
26Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden
27 and should sleep and rise night and day, and the seed should spring up and grow, he doesn’t know how.
27og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
28 For the earth bears fruit: first the blade, then the ear, then the full grain in the ear.
28Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;
29 But when the fruit is ripe, immediately he puts forth the sickle, because the harvest has come.”
29men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden."
30He said, “How will we liken the Kingdom of God? Or with what parable will we illustrate it?
30Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
31 It’s like a grain of mustard seed, which, when it is sown in the earth, though it is less than all the seeds that are on the earth,
31Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,
32 yet when it is sown, grows up, and becomes greater than all the herbs, and puts out great branches, so that the birds of the sky can lodge under its shadow.”
32og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge."
33With many such parables he spoke the word to them, as they were able to hear it.
33Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
34Without a parable he didn’t speak to them; but privately to his own disciples he explained everything.
34Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
35On that day, when evening had come, he said to them, “Let’s go over to the other side.”
35Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!"
36Leaving the multitude, they took him with them, even as he was, in the boat. Other small boats were also with him.
36Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.
37A big wind storm arose, and the waves beat into the boat, so much that the boat was already filled.
37Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.
38He himself was in the stern, asleep on the cushion, and they woke him up, and told him, “Teacher, don’t you care that we are dying?”
38Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"
39He awoke, and rebuked the wind, and said to the sea, “Peace! Be still!” The wind ceased, and there was a great calm.
39Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
40He said to them, “Why are you so afraid? How is it that you have no faith?”
40Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?"
41They were greatly afraid, and said to one another, “Who then is this, that even the wind and the sea obey him?”
41Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"