1Like snow in summer, and as rain in harvest, so honor is not fitting for a fool.
1Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.
2Like a fluttering sparrow, like a darting swallow, so the undeserved curse doesn’t come to rest.
2Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.
3A whip is for the horse, a bridle for the donkey, and a rod for the back of fools!
3Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.
4Don’t answer a fool according to his folly, lest you also be like him.
4Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.
5Answer a fool according to his folly, lest he be wise in his own eyes.
5Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
6One who sends a message by the hand of a fool is cutting off feet and drinking violence.
6Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.
7Like the legs of the lame that hang loose: so is a parable in the mouth of fools.
7Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.
8As one who binds a stone in a sling, so is he who gives honor to a fool.
8Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.
9Like a thornbush that goes into the hand of a drunkard, so is a parable in the mouth of fools.
9Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.
10As an archer who wounds all, so is he who hires a fool or he who hires those who pass by.
10Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.
11As a dog that returns to his vomit, so is a fool who repeats his folly.
11Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.
12Do you see a man wise in his own eyes? There is more hope for a fool than for him.
12Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.
13The sluggard says, “There is a lion in the road! A fierce lion roams the streets!”
13Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"
14As the door turns on its hinges, so does the sluggard on his bed.
14Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.
15The sluggard buries his hand in the dish. He is too lazy to bring it back to his mouth.
15Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.
16The sluggard is wiser in his own eyes than seven men who answer with discretion.
16Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.
17Like one who grabs a dog’s ears is one who passes by and meddles in a quarrel not his own.
17Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.
18Like a madman who shoots torches, arrows, and death,
18Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,
19is the man who deceives his neighbor and says, “Am I not joking?”
19er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."
20For lack of wood a fire goes out. Without gossip, a quarrel dies down.
20Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.
21As coals are to hot embers, and wood to fire, so is a contentious man to kindling strife.
21Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.
22The words of a whisperer are as dainty morsels, they go down into the innermost parts.
22Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.
23Like silver dross on an earthen vessel are the lips of a fervent one with an evil heart.
23Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.
24A malicious man disguises himself with his lips, but he harbors evil in his heart.
24Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;
25When his speech is charming, don’t believe him; for there are seven abominations in his heart.
25gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.
26His malice may be concealed by deception, but his wickedness will be exposed in the assembly.
26Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.
27Whoever digs a pit shall fall into it. Whoever rolls a stone, it will come back on him.
27I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.
28A lying tongue hates those it hurts; and a flattering mouth works ruin.
28Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.